66-årig i livsfare efter ulykke på motorvej

Voldsom ulykke på Helsingørmotorvejen i nat. En 66-årig mand har påkørt en bus bagfra og er nu i meget kritisk tilstand.

En 66-årig mand er i livsfare efter en trafikulykke på Helsingørmotorvejen natten til lørdag.

Manden var fører i en bil, der påkørte en bus bagfra i nordgående retning. Ulykken blev anmeldt klokken 3.45.

- Manden er overført til Rigshospitalets traumeafdeling. Hans tilstand er meget kritisk, siger vagtchef Michael Hansen fra Nordsjællands Politi,

Politiet er i gang med at underrette de pårørende og ønsker derfor ikke at give flere informationer om den 66-årige mand.

- Men jeg kan sige så meget, at han ikke kommer fra lokalområdet, oplyser vagtchefen. 

Årsagen til ulykken kendes endnu ikke.

- Personbilen ramte bussen, der kørte i første vognbane, tæt ved Storkereden (motorvejsrestauration, red.). Ingen andre personer kom til skade, lyder det fra Michael Hansen.

Teknikere fra politiet er lørdag morgen på stedet. To af vognbanerne er spærret, men vejen er passabel ifølge politiet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik