6.500 betjente til klimatopmøde.

Seks ud af ti danske politibetjente møder op til klimatopmødet til december - og får bagefter udbetalt et trecifret millionbeløb i julebonus.

6.500 kampklædt betjente, vil dominere Københavns gader, når
toppolitikere og demonstranter fra hele kloden 'mødes' i til
klimamøde i København til december. Det skriver B.T. tirsdag.
Til gengæld får de mange betjente en klækkelig julebonus, når
de skal på overarbejde ved klimatopmødet, at det vil koste
skatteborgerne et trecifret millionbeløb i kompensation, når
betjentene får penge istedet for afspadsering.

B.T. kan i dag afsløre, at Københavns Politi vil udkommandere
hele seks ud af 10 af landets 10.500 betjente, der skal arbejde
nærmest døgnet rundt på 12 og 16 timers vagter i København og
overnatte i Brøndby Hallen. Der vil altså være konstant 6.500
betjente i hovedstaden, når det store klimatopmøde løber af
stabelen mellem 7. og 18. december.

Københavns Politi holder selv det faktiske antal politifolk
under topmødet hemmeligt, fortæller etatens talsmand Flemming
Steen Munch til B.T.

Men i et internt brev fra Rigspolitiet til Sundhedsstyrelsen,
som B.T. har fået aktindsigt i, fremgår det imidlertid, at der
vil være 6.500 politifolk i København under klimatopmødet.

Mailen er sendt, fordi man fra politiet vil høre om
hygiejniske forholdsregler og om, der skal gives Influenza
A-vaccine til betjentene, der skal arbejde under topmødet.

»Ca 6.500 politibetjente fra samtlige politikredse fra hele
landet vil være i tjeneste i 12 og 16 timers vagter fra mandag
d. 7. december til 18. december,« skriver arbejdsmiljøkonsulent
Winnie Eenberg fra gruppen, der forbereder klimatopmødet til
Sundhedsstyrelsen.

Netop nu forhandler Politiforbundet om Regeringen om en særlig
ordning, hvor de almindelige arbejdsregler suspenderes for
betjentene, til gengæld for en særlig bonus for overarbejde, så
der ikke oparbejdes en kæmpe overarbejdspukkel.

»Jeg kan bekræfte, at vi forhandler om en sær-ordning i
forbindelse med topmødet, og det er klart, at det ikke bliver
billigt. Udover den økonomiske kompensation, skal der jo også
købes en del ekstra udstyr, og vi skal låne blandt andet
køretøjer i både Sverige og Holland,« siger Peter Ibsen til
B.T.

Dansk Folkeparti er således allerede blevet enige med
regeringen om at give den ekstra julebonus til betjentene.
»For fik de ikke de ekstra penge, så skulle de ekstra penge,
så skulle de afspadsere hele næste år. Vi har bedt regeringen
selv finde millionerne, så vi ikke skal bede politiet spare på
deres budget,« siger formand for Folketingets retsudvalg, Peter
Skaarup til B.T.