Foto: alarm112danmark.dk

65-årig kvinde mister livet efter bus-ulykke i Køge

En kvinde er død, efter at hun blev kørt ned af en bus i et fodgængerfelt. Hendes pårørende er underrettet.

 En 65-årig kvinde er mandag eftermiddag død af de kvæstelser, som hun pådrog sig, da hun tidligere på dagen blev kørt ned af en bus i Køge.

Ulykken skete omkring klokken 13 i krydset mellem Søndre Allé og Søndre Viaduktvej.

- Kvinden er på vej over Søndre Allé i fodgængerfeltet, da hun bliver ramt af bussen, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi. 

Læs også Endelig: 17-årig anholdt for bilbrand på Amager

- Buschaufføren, der svinger til venstre ad Søndre Allé, overser kvinden, som bliver alvorligt kvæstet, fortsætter han.

Den 65-årige blev i helikopter fløjet til Rigshospitalet, men hendes liv stod ikke til at redde, og klokken 16.23 blev hun erklæret død.

Hendes pårørende er underrettet om ulykken. 

  Foto: alarm112danmark.dk