Foto: TV 2 Lorry

61-årig tiltalt for sexovergreb på barnebarn

En mand fra Hørsholm er tiltalt for at have begået seksuelle overgreb mod sit femårige barnebarn.

Nordsjællands Politi har tiltalt en 61-årig mand fra Hørsholm for at have udsat sit 5-årige barnebarn for blufærdighedskrænkelse. 

Frederiksborg Amts Avis har fået indsigt i anklageskriftet. 

Læs også Dreng tvunget til dyresex: Politiet fik anonymt tip

Her fremgår det,  at den 61-årige er tiltalt for at have udsat sit femårige barnebarn for blufærdighedskrænkelse ved at lade barnebarnet vaske sin penis. Derudover er manden tiltalt for at have vist barnebarnet pornofilm, ligesom han skulle have fået den femårige pige til at sutte på sin penis, have slikket hende i munden og onaneret foran hende. 

Manden blev varetægtsfængslet d. 22. december, men blev forleden løsladt, da hovedforhandlingen i sagen først finder sted 1. maj. Den tidshorisont er ikke proportional med at opretholde varetægtsfængslingen så længe, oplyser anklager ved Nordsjællands Politi, Margit Wegge, til Frederiksborg Amts Avis.

Politiet anholdt manden, efter det femårige barnebarn havde været til en videoafhøring. Politiet fik anmeldelsen om forbrydelsen fra kommunen efter en henvendelse fra den 5-årige piges forældre.

Læs også Forfærdelig sag: 8-årig dreng tvunget til dyresex