60 personer mistede hjem i brand - mange uden forsikring mangler hjælp

Søndagen bød på endnu flere donationer og masser af tilbud om hjælp. Nu går frivillige i gang med at organisere den langsigtede indsats.

01:21

Dronebilleder fra Tingvej søndag. Her ses det, at hele fjerde sal er ædt op af flammerne.

Der var julelys i øjnene hos både store og små søndag aften, da YouTube-fænomenet Popsi besøgte Tingvej, der lørdag morgen var ramt af en stor tagbrand.

Op mod 60 personer blev ramt af branden og må vente et halv til et helt år, før de kan flytte ind i deres hjem igen. 

Nogle blev meget kede af det, da de så skaderne.

Monika Mazurek

Mens de helt små blev underholdt, kunne Monika Mazurek, der er med til at organisere hjælpen til de berørte, gøre status over en travl søndag.

- I dag har været endnu mere overvældende. Vi har fået rigtig meget tøj, bøger, gavekort til Netto og Bilka og lignende ved Højdevangens Kirke. En café-ejer kom forbi med sandwich til de beboere, der er vendt tilbage for at se skaderne og følge arbejdet, og Kvickly, der ligger lige over for, kom med tandpasta, tandbørster, frugt, vand og meget mere, siger Monika Mazurek.

Popsi på besøg på Tingvej Foto: Monika Mazurek

Flere har også tilbudt beboerne møbler, men i første omgang er de blevet bedt om at vente, da der stadig mangler overblik over situationen og et sted at opbevare møbler.

Københavns Kommunes sociale døgnvagt har genhuset 13 familier, der står uden forsikring, oplyser man til TV 2 Lorry.

03:02

Mange beboere har ikke forsikring, og derfor har de brug for hjælp. Foto: TV 2 Lorry

Luk video

Beboere kan ikke komme ind i lejligheder endnu

Klokken 11 fik nogle beboere lov til at se deres lejligheder dem, der ikke var udbrændte. Mest for at få de vigtigste personlige ejendele og papirer.

Hele fjerde sal er væk.

Nogle få har været inde i deres lejligheder efter branden. Men dem, der boede på 4. sal har mistet alt.

- Nogle blev meget kede af det, da de så skaderne. Andre kan ikke forstå, at de ikke må komme ind i deres lejligheder, siger Monika Mazurek.

Mens beboerne har hængt ud ved Tingvej, har de frivillige brugt dagen på at registrere dem, der er ramt af branden og få deres kontaktoplysninger.

- Jeg tror, vi har talt med halvdelen, og halvdelen af dem ser ikke ud til at have en forsikring, så vi skal have fundet ud af, hvordan vi hjælper dem fremadrettet, siger Monika Mazurek.

Brug for forsikringshjælpere

Mange af beboerne skal ifølge Monika Mazurek forlade de hotelværelser, hvor der er blevet indkvarteret efter branden. Mange af dem har udsigt til at skulle udfylde forsikringspapirer.

En opgave, der kan virke uoverkommelig.

- Flere af dem er tosprogede, så det kan være en stor mundfuld at skulle læse og forstå forsikringspapirerne, ligesom det kan være svært at lave lister over det tabte på dansk. Især når man samtidig står en situation, som de gør, siger Monika Mazurek.

Af samme årsag er de frivillige ved at finde ud af, hvordan de kan organisere hjælp til beboerne. Indsatsen koordineres på Facebook.

Køkkenbrand spredte sig

Ifølge Hovedstadens Beredskab bredte branden sig til taget gennem et ventilationssystem.

- Der var tale om en decideret tagbrand, der spredte sig i ventilationssystemet, fordi brandrøgen var så varm, at den kunne sætte ild til tagkonstruktionen, siger Kristian Næsted, der er operationschef hos Hovedstadens Beredskab.

Alarmen gik klokken 8.20, og slukningsarbejdet varede i cirka seks timer.

Ingen kom heldigvis til skade.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik