Foto: Ida Marie Odgaard - Scanpix

Politi efterlyste dement: Gemte sig bag gardin på hospital

Københavns Politi efterlyste tildligere torsdag aften en ældre mand, som angiveligt var gået fra Bispebjerg Hospital. Men han gemte sig bare.

En ældre herre på 60 år blev torsdag aften efterlyst af Københavns Politi.

Ifølge politiet var manden er gået fra Bispebjerg Hospital klokken 19.45, hvor han var indlagt til afrusning.

Læs også Motorvej var spærret: Dyr på vejen fik bil til at forulykke

- Når vi tager vejret i betragtning, det bliver jo lidt hurtigt koldt, vil vi gerne finde ham hurtigst muligt, sagde David Buch, der er central vagthavende og tilføjer:

- Vi har patruljer og hunde ude og kigge efter ham nu.

Men politiet havde ikke behøvet at lede så længe - eller udenfor hospitalet.

I et tweet beretter Københavns Politi en halv time senere, at den 60-årige mand igen var fundet.

Den ældre herre, der er alkoholdement, havde blot gemt sig bag et gardin på hospitalet.

Det har fået flere Twitterbrugere til at kommentere oplysningen med ordet "prank" (spøg, red.). Om der var tale om en spøg fra den 60-åriges side står dog fortsat hen i det uvisse.

Læs også Ung kvinde død efter påkørsel nytårsmorgen