57-årig fiflede med ulovlige kanonslag og sprængte underarm af

En 57-årig mand fra Vedbæk kom til at sprænge underarmen af med hjemmelavet fyrværkeri. Nu har han fået en fængseldom.

Den 29. november 2015 er sikkert en dag en 57-årig mand fra Vedbæk, ville ønske han kunne leve om. 

Ikke alene mistede han et stort stykke af sin underarm og skal leve med det resten af livet, nu er han også blevet idømt tre måneder ubetinget fængsel. 

Det skriver Nordsjællands Politi. 

Den nu armløse mand, havde været i gang med at fremstille 10 hjemmelavede kanonslag, der hver indeholdt 30 gram krudt, da eksplosionen skete. 

Eksplosionen var så kraftig at dørene på mandens lejlighed blev blæst af hængslerne. 

quote Det er som sagt en alvorlig sag, men det er først og fremmest en ulykkelig sag for den nu dømte, at han er kommet så alvorligt til skade.

Andreas Juul Bjørn, anklager.

Ifølge anklageren i Nordsjælland, er straffen så hård, fordi den 57-årige bragte sine naboer og personer i området i fare, da han fiflede med farligt krudt. 

- Det er en alvorlig sag at fremstille sit eget fyrværkeri, hvilket mandens skader desværre vidner om. Det kunne endda være gået endnu værre, hvis eksplosionen var sket blot 7 minutter tidligere, da nogle af naboerne var i mandens lejlighed, mens fremstillingen fandt sted. Det er som sagt en alvorlig sag, men det er først og fremmest en ulykkelig sag for den nu dømte, at han er kommet så alvorligt til skade, udtaler anklager Andreas Juul Bjørn.

Da politiet ransagede mandens bopæl blev der fundet en del fyrværkeri, herunder både fabrikslavet fyrværkeri, hjemmelavet kanonslag og ingredienser til fremstilling af fyrværkeri. 

Da det rene krudt blevet vejet op, var der over ni kg NEM (Netto Eksplosiv Mængde).

Blandt fyrværkeriet var der et par ekstraordinære store kanonslag på op mod 300gram krudt (satsblanding af kaliumperchlorat og aluminium). Disse havde en sprængkraft på cirka 15 gange militære kanonslag.

Foruden fængselsstraf blev manden pålagt at betale erstatning for skaderne på ejendommen, hvor blandt andet døre inklusive hængsler var blæst ud af væggen. 

Derudover blev manden pålagt at betale de omkostninger, som politiet havde i forbindelse med, at fyrværkeriet skulle transporteres væk af Forsvarets Ammunitionrydningstjeneste.

Den 57-årige har modtaget dommen. 

Nytårsaften er en nat som alle andre for dyrene i zoologisk have. Her er dyrene ikke bange for fyrværkeri.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik