52-årige Lars er forsvundet: Nu beder politi borgere om hjælp til at finde ham

Lars Halvor Hermansen fra Birkerød har været savnet i 23 dage. Nu beder Nordsjællands Politi borgerne om hjælp til at finde den 52-årige.

Siden den 18. september har Lars Halvor Hermansen været savnet.

Den 52-årige mand fra Birkerød var i kontakt med pårørende omkring klokken 19 om aftenen, men siden har ingen set ham eller hørt fra ham.

Nu beder Nordsjællands Politi borgerne i Nordsjælland og omegn om hjælp til at finde ham.

Lars Halvor Hermansen beskrives som cirka 180 centimer høj, almindelig til muskuløs af bygning. Han har blå øjne og kort mellemblondt hår.

Sidst han blev set, var han iført mørkeblå cowboybukser, mørkeblå Levi’s skindjakke, sort Levi’s bluse og sorte Adidas sko.

Det oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Bil fundet ved Furesø

Lars Halvor Hermansen ejer en sort Seat Altea af årgang 2007 med registreringsnummeret AX 46 542.

Netop den bil havde en borger observeret over flere dage - seneste ved parkeringspladsen på Krathusvej mellem Frederiksborgvej og Furesø søndag 30. september omkring klokken 21.00.

Politiet rykkede ud og indbragte bilen til nærmere undersøgelser, der dog ikke gav yderligere svar på, hvad der er sket med Lars Halvor Hermansen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Lars Halvor Hermansen ejer en sort Seat Altea af årgang 2007 med registreringsnummeret AX 46 542.
Lars Halvor Hermansen ejer en sort Seat Altea af årgang 2007 med registreringsnummeret AX 46 542.
Foto: Nordsjællands Politi

Efterfølgende har politiet foretaget søgning i området, hvor man fandt bilen, men uden held.

Derfor søger Nordsjællands Politi nu vidner, der har set Lars Halvor Hermansen eller dennes køretøj, oplyser de.

Man frygter, at der er sket den 52-årige mand en ulykke.

Borgere med oplysninger om Lars Halvor Hermansen, bedes kontakte Nordsjællands Politi på 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik