51-årig mand i koma: Blev klemt under sin egen bil

Af uvisse årsager trillede en bil over en 51-årig mand, da han var i færd med at reparere den.

En 51-årig mand, der lørdag eftermiddag blev klemt under sin egen bil, er i kunstigt koma.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Daniel Cunneely tidligt søndag morgen.

Manden bor i Kvistgård nær Helsingør og havde løftet bilen op for at reparere den.

Men af uvisse årsager trillede bilen ind over manden, da han var i gang med at reparere den.

En 51-årig mand fra Kvistgård kom alvorligt til skade, da han blev klemt under sin egen bil.
En 51-årig mand fra Kvistgård kom alvorligt til skade, da han blev klemt under sin egen bil.
Foto: Local Eyes

- Hvordan ulykken præcis er sket, ved vi endnu ikke, da det kun er ham selv, der var tilstede. Men han har haft klodset bilen op på en eller anden måde, hvor det er gået galt, og han er blevet fastklemt, fortalte vagtchef Dyre Sønnicksen lørdag aften til TV 2 Lorry.

Den 51-årige bor sammen med sin kone, som fandt sin tilskadekomne mand og slog alarm. Politiet fik anmeldelsen klokken 17.41.

Manden havde pådraget sig alvorlige skader og var ikke ved bevidsthed, da politiet nåede frem.

Der blev ydet førstehjælp, og dernæst blev manden kørt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han er lagt i kunstigt koma.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik