500 ansatte stopper strejke i Københavns Lufthavn

De ansatte i Gate Gourmet har genoptaget arbejdet efter løfte om nye forhandlinger med topledelse i Schweiz.

500 ansatte hos Gate Gourmet har lørdag morgen trukket i arbejdstøjet i Københavns Lufthavn.

Det skriver Avisen.dk.

Det sker efter en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Den har løbet siden tirsdag og stoppet serveringer på fly, der er fløjet fra Københavns Lufthavn.

quote Der har vist sig en åbning i skyerne, og derfor har vi besluttet at gå på arbejde igen

Jørgen Horn, talsmand for ansatte i Gate Gourmet

- Der har vist sig en åbning i skyerne, og derfor har vi besluttet at gå på arbejde igen, siger talsmand Jørgen Horn for ansatte hos Gate Gourmet.

"Hullet i skydækket" kommer ved udsigt til forhandling med den øverste ledelse i Gate Gourmet i Schweiz. Forhandlingerne begynder onsdag. 

- I forhandlingerne vil vi af med nogle af vores budskaber. Nemlig at vi oplever en hverdag, hvor vi bliver stressede - både fysisk og psykisk, siger Jørgen Horn.

Det glæder deres fagforening, 3F Kastrup, at strejken er ovre.

- Vi er glade over, at medarbejderne har lyttet til Arbejdsretten og er gået i arbejde igen, siger 3F Kastrups formand, Henrik Bay.

Fredag pålagde Arbejdsretten arbejderne at gå i arbejde.

De strejkende, som ikke fik lån under arbejdsnedlæggelsen, kunne se frem til en bod på 30-35 kroner i timen. Andre kunne vente en skærpet bod på 65-70 kroner i timen.

Samtidig meddelte Dansk Arbejdsgiverforening, at der kunne gå en besked til hver enkelt om, at de kunne betragte sig som opsagt.

Det oplyste Henrik Bay-Clausen fredag til Ritzau.

Den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse begyndte tirsdag ved 15-tiden.

De ansatte er utilfredse med, at ledelsen i Gate Gourmet har opsagt flere lokalaftaler. 

Ifølge 3F drejer aftalerne sig om, at nogle ansatte over 50 år har ret til ekstra ferie.

Desuden er der en aftale om, at arbejdere over 55 år med lang anciennitet kan holde orlov med løn og få støtte til behandling hos kiropraktor eller fysioterapeut.

 Under strejken har mange flyselskaber, som flyver fra Københavns Lufthavn, ikke fåret leveret mad til passagererne


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik