Alchemist genåbner: 50 retters menu og totaloplevelse på fem timer

For et år siden lukkede det anmelderroste og superintime spisested Alchemist på ydre Østerbro. Nu løfter kokke-virtuosen sløret for en 50-retter stor menu og de gigantiske rammer, maden skal serveres i.

Den anmelderroste restaurant Alchemist genåbner på Refshaleøen - og foregangsmanden, medejeren og chefkokken hedder stadigvæk Rasmus Munk. Foto: Søren Gammelmark / Presse

Rasmus Munks hjerte har langt fra altid banket for lammehjernemousse i eget kranie, bænkebiddersuppe eller andre sindrige og obskure retter.

Det er klart, at de relativt få kvadratmeter også har haft sine begrænsninger.

Rasmus Munk, chefkok og medejer, Alchemist

Faktisk har han levet størstedelen af hans unge liv af mors kødgryder og færdigretter fra Netto.

Alligevel er den 27-årige randrusianer manden og hjernen bag den skamroste restaurant Alchemist, der lukkede for et år siden.

Allerede da det stod klart, at Rasmus Munk ville gourmetstedet på Østerbro - efter blot to års åbning, fulde bookinger og rygter om en Michelinstjerne lurende i det fjerne - var planen klar: Alchemist ville genåbne.

Få måneder senere stod det klart, at kommende serveringer fra Rasmus Munks hånd ville ske på Refshaleøen, hvor en gigantisk bygning var indkøbt af pengemanden Lars Seier Christensen til den nye madrejse.

Sådan ser de første renderinger af restauranten på Refshaleøen ud. Foto: Alchemist

Stjernekok flytter ind i B&W-hallen

Nu står det klart, at Alchemist åbner i en af de gamle, ikoniske B&W-haller med 22 meter til loftet.

Forventningen er, at den to tons tunge bronzedør ind til restauranten bliver åbnet i starten af 2019.

- Vi har været enormt glade for at være i Århusgade. Men det er klart, at de relativt få kvadratmeter også har haft sine begrænsninger. Jeg glæder mig til at vise nye og gamle gæster Alchemists fulde potentiale, siger Rasmus Munk i en pressemeddelelse.

Andre fakta om Alchemist på Refshaleøen

• Alchemist genåbner på Refshalevej 173c, 1432 København i starten af 2019.
• Den 2 tons tunge og 10 m² store hoveddør er designet af den danske kunstner Maria Rubinke.
• Vindirektør Helle Hasting har kurateret Alchemists omfattende vinkælder, der rummer omtrent 10.000 flasker vin.
• Til den 50-retters menu kan gæster tilvælge vinmenu eller en alkoholfri menu. Den alkoholfri menu har fokus på kombucha, vandkefir og te.
• Spiseoplevelsen fordeler sig over flere rum.
• Flere tjenere er certificerede te-sommelierer ved den kinesiske Tea Master Shana Zhang.
• Rasmus Munk lagde de første streger til den nye restaurant i 2016. Den britiske arkitekt Michael Duncalf fra Duncalf Ltd blev involveret i projektet i ultimo 2017.
• Møbelpartnere inkluderer blandt andre Gubi, Fritz Hansen og Nijboer (NL).
• En aften på Alchemist tager mellem 3 og 5 timer afhængigt af hver enkelt gæsts/selskabs individuelle tempo.
• Restauranten har plads til 40 gæster i én seating pr. Aften fra kl. 18 til ca. kl. 21.30.

 

Kilde: Alchemist

Se mere

Derfor er forventningerne skudt helt i vejret forud for åbningen af den nye restaurant.

Og midt i de hele står Rasmus Munk stadigvæk. En stærk og sej jyde for nu at recitere Sten Steensen Blichers hyldest til danskerne på den anden side af Store Bælt.

Vejen har været lang, men noget tyder på, at den unge chefkok er mere klar end nogensinde før.

- Jeg tør godt indrømme, at vores ambitioner og forventinger til os selv er meget høje, siger Rasmus Munk.

 

TV 2 Lorry har fulgt Rasmus Munk og drømmen om det nye Alchemist siden slutningen af august. Målet er en serie, der udkommer, når restauranten åbner.

 

I serien går vi helt tæt på Rasmus og de andre hovedpersoner i det nye Alchemist, ligesom vi går tæt på byggeriet, tilblivelsen af retterne og de mange processer, der skal til, når man vil skabe en restaurant i verdensklasse.

TV 2 Lorry var med, da Rasmus Munk viste de nye lokaler på Refshaleøen frem. Se klippet fra den 7. september herunder:

00:28 Luk video

Nyt køkken skal udfordre sanser og spiseoplevelse

Selvom restaurant-konceptet hos Alchemist grundlæggende ikke skulle ændres, satte stjernekokken sig alligevel for, at der skulle ske noget.

Og det noget blev til et helt nyt køkken, som kokken selv har døbt 'Holistic Cuisine'.

Kort fortalt kan det holistiske køkken bedst beskrives som en udvidelse af spiseoplevelsen - en slags madteater næsten.

Chocolate Tart-sketch, Alchemist Foto: Alchemist

Rasmus Munk vil igen udfordre danskernes - og måske hele verdens - syn på mad med en totaloplevelse for alle sanser på hans restaurant.

- Holistic Cuisine beskriver den tilgang til spiseoplevelsen, som vi har arbejdet med på Alchemist de sidste to år, der strækker sig længere end teknikker, madkultur og traditioner. Holistic Cuisine er inspireret af to store åbenbaringer, som har ændret mit syn på mad og måltider totalt, fortæller kokken og fortsætter:

The Omelet-sketch, Alchemist Foto: Alchemist

- Den ene fik jeg på en rejse til Japan, hvor jeg for alvor fandt ud af, hvad råvareudvælgelse betyder for det endelige resultat. Den anden, og mest skelsættende åbenbaring, var mit møde med kunstens verden, som blæste mig helt bagover. For mig repræsenterer Holistic Cuisine en skillevej mellem det gamle og det nye Alchemist. Nu ved vi, hvor vi er på vej hen.

Allerede nu, før køkkenet og dets egenskaber er præsenteret eller udforsket, står en perlerække af dansk gastronomis største navne bag den unge koks nytænkning med det holistiske køkken.

Her har blandt andre Jan Krag Jackobsen, der er medstifter af Det Nye Nordiske Køkkens Manifest, udtrykt sin støtte.

50 retter på fem timer 

Men selvom det holistiske køkken bevæger sig endnu mere ud i ekstremerne i bestræbelserne på den sublime madoplevelse, baserer inspirationen sig fortsat på oldtidens alkymisters tanker og idéer.

Det har mundet ud i en menu på 50 retter, som er inspireret af elementerne i det periodiske system, som alkymister i forsøget på at skabe guld.

Vi kan finde på at fjerne én af gæsternes sanser for at skærpe andre, hvilket får dem til at opleve serveringen helt anderledes, end hvis de havde alle sanser til rådighed.

Rasmus Munk, chefkok og medejer, Alchemist

De mange retter serveres i forskellige rum, og samlet tager det op mod fem timer at spise og sanse sig gennem en aften hos Alchemist på Refshaleøen.

- Vi leger med og stimulerer gæstens sanser med smage, lyd- og lyseffekter, dufte, teksturer og æstetik. For eksempel kan vi finde på at fjerne én af gæsternes sanser for at skærpe andre, hvilket får dem til at opleve serveringen helt anderledes, end hvis de havde alle sanser til rådighed.

- Til en anden servering leger vi måske med gæsternes visuelle opfattelse ved at bruge optiske illusioner. 50 retter lyder måske af meget og vores gæster er helt sikkert også mætte, men ikke for mætte, når de forlader os, siger Rasmus Munk.

Her ses de første renderinger af lounge-området på 1. sal. Her sluttes alle middage på Alchemist. Foto: Alchemist

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret