5-årige Sander udvalgt til banebrydende behandling

En ny behandling kan blive banebrydende for patienter med muskelsvind. Det kan få stor betydning for 5-årige Sander Breinholt Duun fra Frederiksberg.

- Det skal gøre mine muskler stærkere. 

Så simpelt kan den nye banebrydende medicin til muskelsvindspatienter beskrives. Og ham der beskriver det, er 5-årige Sander Breinholt Duun fra Frederiksberg. 

Sander har svær muskelsvind og er derfor blevet udvalgt til at være en af de to første i Danmark, der får lov at prøve en ny type medicin. 

Når man har muskelsvind som Sander Breinholt Duun, mangler kroppen et bestemt type protein.
Når man har muskelsvind som Sander Breinholt Duun, mangler kroppen et bestemt type protein.
Foto: TV 2 Kosmopol

- Vi håber jo på, at han får bedre kontrol med sine hænder og bedre respiration.  Det er det, der er et største håb, siger Christian Svane Duun, der er far til Sander. 

Når man har muskelsvind som Sander Breinholt Duun, mangler kroppen et bestemt type protein. 

Det er det, den nye medicin hjælper kroppen med at producere mere af.  Det gør det muligt for første gang at behandle sygdommen.

- Det er i min arbejdstid som læge det største gennembrud i behandlingen af sådan en alvorlig sygdom, siger Alfred Peter Born, der er overlæge på Rigshospitalet. 

Medicinen er et resultat af årti lang forskning i sygdommen og er blevet testet med positive resultater på spædbørn i USA. 

- Vi håber jo på, at han får bedre kontrol med sine hænder og bedre respiration.  Det er det, der er et største håb, siger Christian Svane Duun, der er far til Sander. 
- Vi håber jo på, at han får bedre kontrol med sine hænder og bedre respiration.  Det er det, der er et største håb, siger Christian Svane Duun, der er far til Sander. 
Foto: TV 2 Kosmopol

- Det er jo en virkelig banebrydende behandling, som mange flere børn, end dem, vi behandler nu, kan få gavn af, pointerer overlægen.

I Danmark behandles ansøgningen om godkendelse. Men lige nu er to familier altså blevet udvalgt til et såkaldt program for tidlig anvendelse af stoffet. 

- Det er specielt patienter, hvor man har det svært med at vente de måneder eller måske et halvt år, det vil tage, før stoffet bliver godkendt i Danmark, fortæller Alfred Peter Born. 

På Rigshospitalet har Sander netop fået taget en rygmarvsprøve. Det er første skridt på vejen mod medicinen. 

Sander og hans far på hospitalet. Et sted de begge kender rigtig godt. 
Sander og hans far på hospitalet. Et sted de begge kender rigtig godt. 
Foto: TV 2 Kosmopol

- Vi håber, at Sander kan få nogle bedre forudsætninger for at kunne lege, få nogle venner, lege med sin ipad og komme i skole og lære at skrive og læse osv. Hvordan synes du, det lyder, Sander. Det lyder spændende, det lyder rigtig spændende, kommer det fra Sanders mor, Stine Breinholt Sloth. 

Tilbage er det blot at håbe på, at den nye medicin vil have god effekt på både Sander og andre muskelsvindspatienter. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik