45-årig er tiltalt for knivdrab på Valby-herberg

Et knivstikkeri på et herberg i Valby udviklede sig til en drabssag, hvor en 45-årig mand nu er tiltalt.

En 32-årig mand levede i godt halvanden time, efter at han blev stukket i hjertet med en kniv på et herberg i Valby 24. april. Klokken 23.51 afgik offeret ved døden, og nu er en 45-årig mand tiltalt for drabet på Gammel Køge Landevej.

Kniven påførte ifølge anklageskriftet det 32-årige offer en 13 til 15 centimeter lang stiklæsion, som både gik gennem højre hjertekammers for- og bagvæg.

Den 45-årige mand blev anholdt kort efter knivstikkeriet. Manden erkendte under et grundlovsforhør, at han stak ofret med en kniv, men han nægtede, at det skete for at dræbe.

Motivet til overfaldet er endnu ikke kommet frem.

Politiet fandt kort efter knivstikkeriet en blodig fiskekniv i en busk nær herberget, og den formodes at være brugt til overfaldet.

Anklagemyndigheden tager i anklageskriftet forbehold for en anden straf end fængsel. Der kan for eksempel være tale om en anbringelsesdom.

Drabssagen skal køre ved Retten på Frederiksberg, men er endnu ikke berammet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik