41-årig mand efterlyses: Familien frygter det værste

41-årig mand efterlyses af politiet - familien frygter, at han kan gøre skade på sig selv.

Politiet beder nu offentligheden om hjælp med at finde den Jan Lewinsky fra Brøndby.

Den 41-årige mand har været væk siden i mandags, den 9. maj. Han blev sidst set ved Sortedams Dosseringen på Østerbro.

Jan Lewinsky vurderes til at have brug for lægelig assistance, og familien frygter, at han kan gøre skade på sig selv.

- Vi er mest bekymrede for hans ve og vel, og vi vil gerne have fat i ham, så han kan få den fornødne hjælp, siger vagtchef Michael Bundgaard fra Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry.  

Han oplyser, at politiet først fik en anmeldelse om den forsvundne mand lørdag.

- Vi har ikke haft mulighed for at gøre noget tidligere, siger vagtchefen. 

Jan Lewinsky beskrives som cirka 175 centimeter høj, kraftig af bygning med kort brunt hår, overskæg og hageskæg.

Hans nuværende beklædning er ikke kendt. 

Personer med oplysninger til sagen bedes rette henvendelse til Københavns Vestegns Politi på telefon 43 86 14 48 eller 114. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik