40.000 elever har stemt: Disse politiske mærkesager er de vigtigste

Op til skolevalget 2019 har eleverne i 8. og 9. klasse udvalgt tre mærkesager ud af 24, som de mener er vigtige. I artiklen kan du læse mere om, hvad der optager de unge.

Mere end 40.000 elever i Lorrys område har nu valgt, hvilke sager som har størst betydning for dem.

Elever fra 8. og 9. klasse har op til Skolevalget 2019 skulle udvælge de tre vigtigste mærkesager ud af 24 forskellige, som dækker over alt fra at styrke militæret til at gøre aktiv dødshjælp lovligt i Danmark. 

Selvom der i hele landet er nogenlunde enighed blandt eleverne om, hvilke emner der er mest vigtige, er der stadigvæk forskelle at spore ude i regionerne. 

Hvis man kigger på Region Sjælland, er der 2244 elever, som går ind for kortere skoledage på skemaet. Det svarer til 13,6 procent, hvilket gør det til den vigtigste mærkesag for eleverne.

- Selvom et emne er nært og navlepillende, så indeholder diskussionen om en kortere skoledag for eksempel også mange dimensioner. Politikere i Folketinget er også i tvivl om, hvor lange skoledagene skal være, så der er intet facit. Det vigtige er, at de unge vælger noget forskelligt. For ligegyldigt hvilket emner man vælger, så er der mere i det, også selvom det umiddelbart virker ligetil, siger Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker på Københavns Universitet.

Fakta om Skolevalg 2019

 

Bred prioritering 

I Region Hovedstaden går eleverne også ind for kortere skoledage, men her bliver hårdere straffe for vold og overgreb prioriteret lige så højt.

Over 3000 elever i hovedstaden har dermed valgt skoledagenes længde og en strengere straffepolitik som de to vigtigste mærkesager ud af tre.

quote Top fem over elevernes mærkesager er faktisk ret bred, hvilket er meget positivt.

Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker på Københavns Universitet.

I kølvandet på disse ligger henholdvis hævning af afgiften på cigaretter, lektiefrie skoler og en lovliggørelse af aktiv dødshjælp i Danmark.

Færrest elever i Lorrys område har valgt afskaffelsen af SU'en som vigtigste mærkesag. Eleverne går heller ikke ind for, at Danmark skal forlade EU, eller at der skal være flere ungdomsuddannelser i udkantsområderne. 

- Nogle af eleverne har valgt det helt nære for dem som lektiefrie skoler og kortere skoledage. Men andre elever har valgt de helt store temaer som en strengere straffepolitik og aktiv dødshjælp. Top fem over elevernes mærkesager er faktisk ret bred, hvilket er meget positivt, fortæller Kasper Møller Hansen.

Region Hovedstaden

Mærkesager Antal stemmer Procent
Hårdere straf for vold og overgreb 3188 12,0%
Kortere skoledage i folkeskolen 3187 12,0%
Gør aktiv dødshjælp lovligt 1973 7,4%
Lektiefri skoler 1672 6,3%
Legaliser cannabis 1573 5,9%


Region Sjælland

Mærkesager Antal stemmer Procent
Hårdere straf for vold og overgreb 1967 11,9%
Kortere skoledage i folkeskolen 2244 13,6%
Gør aktiv dødshjælp lovligt 1321 8,0%
Lektiefri skoler 1155 7,0%
Legaliser cannabis 927 5,9%

 

Splittet sendeområde 

Når valget bliver holdt den 31. januar, får eleverne udleveret valgkort og stemmesedler, og der bliver opstillet stemmebokse og valurner rundt på skolerne.

Dermed er der lagt op til et autentisk gennemført valg, der i høj grad vil ligne folketingsvalget, som venter senere på året. 

Og det seneste skolevalg i 2017 var noget af en gyser, hvis man kigger på resultatet i Lorrys område. 

Rød blok (9808) Blå blok (9971) 43,5% 56,5% Stemmefordeling, Region Sjælland Rød blok (6.525) Blå blok (5.331) 45,0% 55,0% Stemmefordeling, Region Hovedstaden Rød blok (9.971) Blå blok (9.808) 49,6% 50,4% Stemmefordeling, Region Hovedstadenog Region Sjælland

Her vandt rød blok med 163 stemmer mere end blå blok, hvilket sikrede dem 50, 4 procent af stemmerne. Venstre blev det største parti med mere end 1500 stemmer ned til Socialdemokratiet. 

quote Med skolevalget giver man eleverne mulighed for at forholde sig til samfundsmæssige problemstillinger og deres hverdag nu og her.

Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker på Københavns Universitet.

Resultatet havde dog set anderles ud, hvis det havde været op til borgerne i Region Hovedstaden alene. 6.525 elever ville i hovedstaden gøre rød blok til en sikker vinder med 55,0 % af de samlede stemmer. 

Blå blok kan til gengæld trøste sig med at have mindst lige så stor opbakning, som rød blok har i hovedstaden, når det kommer til eleverne i Region Sjælland. Her vandt de blå partier med 56,5 procent ud af de samlede 7.923 stemmer. 

- Med skolevalget giver man eleverne mulighed for at forholde sig til samfundsmæssige problemstillinger og deres hverdag nu og her. Netop det at behandle et emne er en stor del af at være en aktiv medborger i Danmark, hvor vi har tradition for demokratiet. Men det vigtigste er, at vi engarerer 80.000 børn med skolevalget, siger Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker på Københavns Universitet.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Snorre Byrial Pedersen

Julegaver til hjemløse er et hit – sådan kan du hjælpe

Kim Christiansen, politidirektør hos Københavns Vestegns Politi

Millionær fra Ishøj efterlod kæmpe arv til politiet: ”Det er meget usædvanligt”

vask

Robotter skal gøre sengene rene på hospital

cosedis

Nicolas' luftfotos hitter: Se 28 pletskud her

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere