02:20

4. klasse samler skrald: 1000 skodder på halvanden time

Projekt Skolen ta'r Skraldet kører. 80 københavnske skoleklasser giver en hånd med at holde gaderne rene.

-Der lå cigaretskodder og cigaretpakker, colaflasker….

11-årige Samuel Friis Baadsgaard remser op.

Sammen med kammerater fra 4. klasse på Kildevældsskolen på Østerbro i København var han fredag på affaldsjagt i nærområdet. På jagt efter alt det, der burde ligge affaldskurven, men som i stedet er havnet på fortovet, i græsset i parken, langs stien. Eller hvor det ellers er endt.

Københavns Kommune bruger årligt omkring 100 millioner kroner på at holder gader og parker rene.
Fjerner 4600 tons gadeaffald. 

Læs også Mads blev træt af skrald: Lavede populær opsangsvideo

Kun omkring halvdelen har ramt den dertil indrettede affaldskurv, lyder skønnet.

-Det er ikke godt. Man skal da smide det i skraldespanden, konstaterer Samuel, som sammen med sin klasse i halvanden måned har deltaget i undervisningsforløbet Skolen ta’r Skraldet.

Skolen ta’r Skraldet har eksisteret siden 2012, og hvert år deltager omkring 80 københavnske skoleklasser. I omfatter det omkring 2500 skoleelever.

Udover at give en hånd med at fjerne det affald, som andre har smidt, har Samuel og de andre elever også lært en masse om affald generelt. Lært om organisk og uorganisk affald. Hvor lang tid det tager at nedbryde forskellig slags affald. Og meget andet.

Læs også Nu kan du kan bo i rækkehuse af affald

-De får en bevidsthed om affald og vores miljø og naturen og genbrug af råstoffer, siger deres lærer, Nita Holm.

På bare halvanden time fjernede de, hvad de selv opgør til omkring 1000 cigaretskodder – foruden alt det affald. 

Fredag fik de besøg af Københavns børne- og ungdomsborgmester, socialdemokraten Jesper Christensen, og han glæder sig over børnenes engagement:

-Vi ved der bliver smidt omkring en million cigaretskod i København om dagen, så det er ret betydningsfuldt, at en fjerde klasse her på Kildevældsskolen siger, det kan vi godt gøre noget ved