3F: Dårligt arbejdsmiljø burde trække Noma ned

Hvad angår maden er det helt fortjent, at Noma er kåret til verdens bedste restaurant.

Men spørgsmålet er, om det er fortjent, når det gælder behandlingen af de ansatte, siger fagforeningen 3F til P4 København.
I en DR-dokumentar, som blev sendt for halvandet år siden, kunne tv-seerne følge livet i køkkenet på den anerkendte Michelin-restaurant i København, og se hvordan køkkenchef Rene Redzepi, ledte de 40 ansatte med - ifølge 3F - særdeles hårde og højtråbende metoder.
Og det får 3F Hotel og Restauration til at stille spørgsmålstegn ved, om Noma helt har fortjent prisen.
- Vi ville ønske, at man som en del af vurderingen af verdens bedste restaurant også kiggede på medarbejderforholdene. Men i disse jubeltider er det selvfølgelig ikke det, der fokuseres mest på, siger faglig sekretær Jette Slagslunde til P4 København.
Hun opfordrer Nomas ejere til at give mere anerkendelse til medarbejderne på det arbejdsmiljømæssige område.
Restaurant Noma åbnede i 2003 og har i dag to Michelinstjerner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik