Foto: TV 2 Lorry (arkivbillede)

38-årig mand ramt af skud i Bernstorffparken i Gentofte

Manden blev her til morgen ramt af 5 skud i maven, brystet og venstre arm. Politiet har afspærret den nordlige del af parken samt dele af Jægersborg Allé.

Han er blevet skudt med et luftgevær.

Politiet kender ikke motivet.

Manden var selv i stand til at tilkalde hjælp, oplyser Nordsjællands Politi.

Han løb ud på den nærliggende Jægersborg Allé, standsede en kvindelig cyklist og bad om hjælp.

Den 38-årige er nu indlagt, men er ikke i livsfare.