I mere end 40 år har en næsten 3700 tons uranholdigt malm udgravet fra Kvanefjeld i Grønland ligget på den bare jord ved den gamle atomstation Risø.
Ubeskyttet og utildækket har bunken forurenet jorden og grundvandet omkring, alt imens bunken i mere end 30 år lå glemt hen.
Nu kræver Roskilde Kommune bunken fjernet, og det senest ved udgangen af 2022.
Dermed skærper kommunen tidskravet til den statslige virksomhed, der har til opgave at varetage oprydningen af radioaktivt affald.
Det er statsvirksomheden Dansk Dekommissionering, der under Uddannelses- og Forskningsministeriet har til opgave at fjerne radioaktivt affald fra anlægget Risø.
Risø: Fra atomkraft til oprydningsarbejde
Atomstation Risø var et forskningscenter kernekraft i Danmark. Stedet blev åbnet i 1957 med Danmarks første atomreaktor.
I de første 20-25 år drejede forskningen på Risø sig primært om de spørgsmål, der knyttede sig til indførsel af kernekraft i Danmark.
I 1985 traf Folketinget beslutning om ikke at indføre atomkraft i Danmark. Risøs store reaktor - DR3 - fortsatte dog som forsøgs- og forskningscenter.
I april 2000 blev DR 3-reaktoren taget ud af drift på grund af mistanke om en utæthed. I september samme år blev det besluttet, at reaktoren ikke ville blive genstartet.
Tre år senere blev Dansk Dekommissionering oprettet som en selvstændig statslig virksomhed med det overordnede formål at afvikle de nukleare anlæg og affald på Risø.
Kilde: Dansk Dekommissionering
Skærpede krav
Tidligere har det været fremme, at Roskilde Kommune har krævet, at Dansk Dekommissionering fjerner bunken senest i 2023. Kommunen har nu valgt at skærpe det tidskrav yderligere, så malmen senest den 31. december 2022 skal være fjernet.
Samtidig er det også et krav, at jord- og grundvandsforureningen skal være oprenset inden udgangen af 2022.
Indtil oprydningsarbejdet er fuldført skal der gennemføres foranstaltninger, der sikrer, at der ikke sker yderligere forurening, og at forureningen i grundvandet ikke spreder sig.
- Oprydningen passer fint med målsætningen om at området skal efterlades, så det kan anvendes uden særlige restriktioner efterfølgende. Vi ser dog, at det sker hurtigst muligt, hvorfor vi i udvalget har besluttet, at der skal være ryddet op på 4 år i stedet for de 5 år, der var lagt op til i sagen til udvalget, siger formand for Klima- og Miljøudvalget, Karim Friis Arfaoui fra Socialdemokratiet.
Selvom malmbunken er uranholdig, udgør den ifølge Roskilde Kommune ikke direkte fare for mennesker.
Ifølge kommunen vil det sige, at området omkring malmbunkerne vil kunne bruges uden restriktioner, når malmen er fjernet.
Amt og kommune "glemte" bunken
Malmen blev brugt til forsøg på Risø i 1980'erne og skulle ryddes væk derefter. Dengang var det amterne, der havde tilsynet og ansvaret.
Roskilde Kommune har haft tilsyn med Risø siden 2007, men først i sommeren 2016 blev kommunen opmærksom på de store bunker uranholdigt malm, da en nabo advarede kommunen. Dengang var undskyldningen, at strålemålingerne havde glippet bunken, fordi den lå i en "blind vinkel".
I alt ligger mellem 5000 og 10.000 ton radioaktivt affald lige fra gummihandsker til bestrålet brændsel i lagre på Risø.
Meget omtalt har været 233 kilo særligt farligt atomaffald fra det tidligere forsøgsanlæg i Risø.
