37-årig sigtet for motorvejsvold

En 37-årig mand fra Hvidovre er sigtet for vold, efter at han fredag aften gennembankede en 28-årig mand på Hillerød-motorvejen.

Den 28-årige kørte i sin varebil på den strækning, hvor
motorvejen slutter og snævrer ind til ét spor, men da han følger
indsnævringen og trækker ind foran den 37-årige, som kører i en
Mercedes, bliver han tilsyneladende så rasende, at han bagefter
tvinger varevognen ind til siden, stiger ud og overfalder den
28-årige.Vidner på vejen ser det brutale overfald og anmelder
det til politiet, der via navnet på varevognen hurtigt finder
frem til den 28-årige og kører hjem til ham. Han tager imod
betjentene med skrammer i hele ansigtet og et flækket
øjenbryn.Årsagen til overfaldet er ifølge den 28-åriges
forklaring, at den 37-årige i Mercedes'en føler sig chikaneret,
da varevognen lægger sig foran den i indsnævringsbanen. Den
37-årige var ikke alene i sin Mercedes, men havde en passager
med, som ifølge vagtchef hos Nordsjællands Politi Erik Skriver
ikke var involveret i overfaldet. Den nu sigtede mand erkender
overfaldet, men er dog ikke helt enig i politiets udlægning af,
hvad det var, der skete fredag aften på motorvejen.