37-årig var efterlyst for dødsvold: Nu har han meldt sig selv

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyste for få dage siden en 37-årig mand for vold med døden til følge mod sin hustru. Nu har han meldt sig.

Opdateret den 13. november klokken 15.47: Efter publiceringen af artiklens første udgave er der blevet nedsat navneforbud i sagen. Tidligere optrådte mandens navn i artiklen. Det er nu ændret.

 

En 37-årig mand blev efterlyst af politiet for vold med døden til følge mod sin hustru.

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyste manden, som har bopæl i København.

Det oplyste politikredsen i en pressemeddelelse den 9. november.

Den 37-årige er mistænkt for at have udøvet vold mod sin 34-årige hustru gennem flere år. Den 2. oktober 2018 døde kvinden som følge af volden.

Forinden blev kvinden bragt til et sygehus i ambulance med skader efter vold. Senere samme dag afgik hun ved døden.

Volden skete i familiens hjem i Osted, der ligger i Lejre Kommune. Her boede de sammen med deres tre fælles børn på fire, 15 og 16 år, som Lejre Kommune nu drager omsorg for.

Poltiet har eftersøgt manden som mistænkt og løbende været i dialog med hans forsvarer. Trods flere aftaler om at melde sig selv frivilligt, har den mistænke valgt at udeblive, oplyser politiet.

Mandag den 12. november meldte den efterlyste mand sig til politiet. 

Manden  bliver  tirsdag fremstillet i grundlovsforhør for vold med døden til følge. Anklageren begærer dørlukning i sagen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik