35.000 drager nu mod Roskilde Festival

Portene til festivalens campingareal åbner klokken 18, og gæsterne er nu så småt ved at indtage deres pladser.

Telte, klapstole, pavilloner og ølrammer. Gæster med fuld oppakning er ved at indtage venteposition i en af de fem køer foran Roskilde Festival, der forventer at lukke cirka 35.000 publikummer ind, når portene åbnes klokken 18.00.
- Vi kan se, at omkring 35.000 har booket indgang til festivalens campingområde i dag, fortæller talskvinde for Roskilde Festival Christina Bilde.
- Vi har ikke lige nu nogen fornemmelse af, hvor mange der allerede er kommet, for vi har ikke talt dem op. Men de kommer stille og roligt og begynder at ligge sig i kø til billetlugerne, siger Christina Bilde.
I år er der fem indgange med et nyt system, der betyder, at gæsterne har booket plads til en bestemt indgang, hvor de får et midlertidigt armbånd.
Festivalen åbner ind til campingarealet klokken 18.00, og selv om der tidligere år har været tradition for, at gæsterne vælter hegnet før tid, er forventningerne fra festivalledelsens side altså anderledes i år:
- Det er et forholdsvis lavt hegn, så hele konceptet er, at man ikke skal gå ind på campingområdet før tid. Vi har forventning om, at det forløber stille og roligt, siger Christina Bilde.
Først når gæsterne har slået lejr op i campingområdet, kan de gå tilbage til billetlugerne og få et rigtigt Roskilde-armbånd.
- Vi regner med, at det psykologisk betyder noget, at man ikke har et armbånd før tid, fortæller Christina Bilde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik