35-årig såret af skud i Tingbjerg

Nyt skyderi i Tingbjerg ved København. 35-årig mand såret i det ene ben, men er ikke i livsfare.

Den senere tids række af skudepisoder i Københavns Nordvestkvarter fortsatte torsdag morgen, da en 35-årig mand blev ramt af skud i sin bil i Tingbjerg-kvarteret.     

- Manden var sammen med en 45-årig kammerat på vej hjem i sin bil, da en anden bil kørte op på siden af dem. Fra bagsædet blev der affyret fire-fem skud, og det ene af dem ramte den 35-årige i højre ben, fortæller politiets efterforskningsleder Kenneth Vesth.

Skyderiet skete lidt efter kl. 03 på Ruten ved Åkandevej i Tingbjerg-bebyggelsen.

Den 35-årige stoppede op, vendte bilen og kunne selv køre den til den nærliggende brandstation på Frederikssundsvej, hvorfra han blev bragt til hospitalsbehandling. Han er uden for livsfare, oplyser Kenneth Vesth.

Politiet har talt med den tilskadekomne, som ifølge sin forklaring ikke ved af, at han skulle have nogle fjender.

Personbilen, der blev skudt fra kørte væk i retning af Hillerød-motorvejen. Den beskrives som "stor" - muligvis en Audi og muligvis hvid eller grå.

Skudsagen ventes torsdag at overgå til Københavns Politis særlige bandeenhed.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Skyderi i Brønshøj

Skud og knivstik i nat: To mænd bragt på hospitalet - fem kræves fængslet

Nivå Havn

Helikopter finder livløs mand i vandet ud for Nivå Havn

Nivå Havn

Beredskab indstiller eftersøgning af mand ved Nivå Havn

ok1111

OK udlover dusør efter flere dieseltyverier

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere