35-årig fængslet for brutalt knivoverfald i København

Søndag blev en mand overfaldet med slag, spark og knivstik på Vesterbro. 35-årig anholdt nægter sig skyldig.

Søndag formiddag blev en 38-årig mand overfaldet med slag og spark og blev desuden stukket tre gange med kniv i det venstre lår. Det skriver Ritzau tidlit mandag aften.

Overfaldet, der af politiet er blevet betegnet som "særdeles groft", skete ved 10-tiden på Enghavevej på Vesterbro.

Allerede søndag havde politiet en idé om, hvem der kunne stå bag, og mandag blev en 35-årig mand fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet i 17 dage for grov vold.

I Dommervagten i København nægtede han sig skyldig. Han kunne ganske vist ikke huske, hvad han lavede, eller hvor han var søndag formiddag, men han var sikker på, at han hverken havde været involveret i slagsmål eller knivstikkeri.

Dommeren fandt dog, at der er begrundet mistanke om, at det var den 35-årige, der tævede og stak offeret. Han mente også, at der er fare for, at manden på fri fod vil begå nye lovovertrædelser og i øvrigt lægge hindringer i vejen for politiets efterforskning.

Motivet til det voldsomme overfald er ikke kendt, men politiet fortalte søndag, at der formentlig var tale om "noget internt fnidder".

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

20061111-165214-4-1920x1247we (1)

Anklage: Albaner i Kastrup brugte kryptomobiler og hemmelige rum i største narkosag nogensinde

Jesper Jul

playFire år efter drabet på politibetjent: Nu samler kollegas kone ind i hans minde

Retten i Roskilde

Bedrog svage og ældre for millioner: Mand fra Greve fængslet

Lucas Kragh Christiansen

Politiet efterlyser igen mistænkt med nyt foto fra efterforskningen

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere