33-årig voldtaget i plantage: Nu er mistænkt gerningsmand anholdt

En 33-årig kvinde blev i maj voldtaget i Hornbæk Plantage. Torsdag morgen har politiet anholdt den formodede gerningsmand.

Den 17. maj blev en 33-årig kvinde voldtaget i Hornbæk Plantage ved højlys dag.

Torsdag morgen anholdt en mand, som de mistænker for at have begået voldtægten.

Manden blev her til eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Helsingør, hvor en dommer besluttede at opretholde anholdelsen i tre døgn.

Det giver altså politiet lidt længere tid til at efterforske sagen. Politiet oplyser, at de planlægger at fremstille manden i et grundlovsforhør igen allerede fredag. Politiet ønsker ikke at oplyse yderligere.

Ifølge Helsingør Dagblad er manden desuden sigtet i en ti år gammel voldtægtssag. Her blev en 17-årig pige voldtaget.

Manden nægter sig skyldig i begge dele.

"En grov sag"

Nordsjællands Politi har tidligere omtalt voldtægtssagen som en "grov sag". 

Man har tidligere udsendt et signalement af den person, som de mener, er gerningsmanden. Her blev det blandt andet beskrevet, at han lugtede af tobak og havde beskidte hænder.

Voldtægten fandt ifølge politiet sted om eftermiddagen omkring klokken 13.55. Anmeldelsen kom fra det 33-årige kvindelige offer, som anmeldte voldtægten klokken 17:22.

Gerningsstedet er godt 600 meter udenfor Hornbæk by i sydlig retning mod Ålsgårde.

Voldtægten fandt sted i et skovområde, som bliver flittigt brugt af mange motionsløbere, hundeluftere og folk, der ynder at gå ture i de naturskønne omgivelser. 

Efterfølgende har flere kvindelige brugere af skoven været bange for at færdes der alene.

Gerningsstedet er godt 600 meter udenfor Hornbæk by i sydlig retning mod Ålsgårde.
Gerningsstedet er godt 600 meter udenfor Hornbæk by i sydlig retning mod Ålsgårde.
Foto: Nordsjællands Politi

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik