326 sigtelser mod 14-årige på kun ét år

326 gange har Nordsjællands Politi rejst sigtelse mod et 14-årigt barn, siden Folketinget vedtog at sænke den kriminelle lavalder den 1. juli sidste år. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Pressekoordinator Henrik Suhr afviser dog, at den lavere grænse for, hvornår en dansker kan straffes, gør en stor forskel i politiets arbejde med de unge.
- Mange af sagerne ville vi have haft alligevel, men nu kan vi give dem en bøde. Her ville man tidligere have nøjes med at sende et brev hjem til forældrene, siger Henrik Suhr til avisen.
Den groveste paragraf, som 14-årige er blevet sigtet efter, drejer sig om forsætlig brandstiftelse. Det er en alvorlig forbrydelse med en strafferamme på seks års fængsel. På et år har Nordsjællands Politi rejst 29 sigtelser mod 14-årige for forsætlig brandstiftelse, blandt andet mod to 14-årige drenge fra Holte, som er sigtet for en serie af afbrændte biler, bygninger og affaldscontainere.
Størstedelen, nemlig 93, af sigtelserne mod 14-årige, drejer sig dog om overtrædelser af færdselsloven. Det handler om blandt andet ulovlig kørsel på knallert og manglende brug af styrthjelm.
De helt unge er også blevet sigtet for butikstyveri, det er sket 65 gange, og 27 sigtelser er blevet rejst for hærværk. De resterende sigtelser handler om småkriminalitet som blandt andet overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik