300 politibetjente får ny arbejdsplads

Nordsjællands Politiforening anslår, at omkring 300 betjente skal skifte arbejdsplads som følge af den nye politistruktur.

Når den nye organisering af Nordsjællands Politi træder i kraft til september, skal omtrent 300 nordsjællandske betjente belave sig på at skulle bruge mere tid på landevejene for at komme på arbejde.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Sikkert er det, at mandskabet på Station Vest i Frederikssund skal flyttes til andre arbejdspladser, lige som hundeførere og færdselsbetjente flyttes fra deres nuværende placering i Hillerød til Frederikssund.

Alle kan ikke få opfyldt ønske

I den forbindelse vil politiforeningen i dialog med den øverste ledelse for at sikre, at der bliver taget de nødvendige hensyn til de berørte kolleger. 

- Borgerhensynet har hele tiden været det primære, men nu er situationen, at der er en lang række kolleger, der skal tages hensyn til. Alle skal give udtryk for deres ønsker til ny arbejdsplads, men ikke alle vil få det, de ønsker, og vi vil arbejde for, at ledelsen tager hensyn til den enkelte betjents private situation, siger formand for politiforeningen, Lars Jensen. 

Politidirektør Jens-Christian Bülow er lydhør, men erkender, at det vil være svært at tilfredsstille alle. 

- Målet er at finde en fælles løsning, som kombinerer interesser, kompetencer og organisationens behov, og i den forbindelse vil vi i ledelsen selvfølgelig være opmærksom på, hvilke behov, der måtte være. Men når puslespillet er lagt, kan vi nok ikke undgå, at nogle vil være utilfredse, siger Jens-Christian Bülow. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik