300 fartsyndere taget i laserkontrol

Mere opmærksomhed i trafikken - tak...

Sådan lyder bønnen fra den operative leder af Nordsjællands Politis færdselsafdeling, Jan Perfeldt, oven på en efterårs-uge, hvor flere end 300 bilister blev skrevet for at køre for stærkt - alene målt ved hjælp af laser, skriver Frederiksborg Amts Avis, lørdag.

- Jeg har endnu ikke tallene fra vores ATK'ere (Automatisk Trafik Kontrol, red.), men 300 bilister er mange. Det vidner desværre om en faldende moral og manglende respekt for færdselsreglerne. Det er bekymrende, siger Jan Perfeldt, som fortsætter:

- Bilerne bliver bedre og bedre, så man mærker ikke, hvor hurtigt man kører. Slet ikke, hvis man samtidig spiser wienerbrød, drikker kaffe, lægger makeup, taler i mobiltelefon, sms'er eller tjekker sin facebook på smartphonen. Vi oplever mange bilister, der ikke koncentrerer sig om trafikken og hastigheden, og det skaber farlige situationer. I sidste ende risikerer vi, at det koster menneskeliv.

Af de 300 fartsager er 50 skrevet alene i Birkerød, hvor den seneste af tre kontroller var i går på Bistrupvej. Her blev der uddelt 16 klip på 100 minutter.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik