300-400 demonstranter går til Søminen

Både aktivister og politi siger, at de vil have en fredelig demonstration til Søminedepotet bag Christiania.

Ved indledningen af den meget omtalte aktionsdag ved Søminedepotet på Refshalevej bag Christiania i København erklærede såvel politiet som de unge arrangører af aktionen, at de ønsker en fredelig aktion.
Aktivisterne vil have åbnet grunden til Søminedepotet, som ejeren har ladet stå ubenyttet siden 2008, så den kan bruges som et fristed i storbyen.

Inden aktionen havde op imod 1400 på Facebook meldt deres ankomst. Klokken 14, da et demonstrationstog skulle begynde fra Christianshavns Torv, var 300 og 400 mennesker mødt op.
Og det er gruppen BZ Søminen tilfreds med.
- Arrangementet har allerede været en succes. Vi har fået sat fokus på en ejer, der har fældet al bevoksning og spekulerer i at lade sin ejendom stå tom.

- Den eneste måde, man kan beskytte en grund, er ved, at der er nogle aktiviteter, ellers vil den forfalde, siger Emil Vadhave, der er talsmand for initiativtagerne til TV2 News.
Ifølge ham ønsker aktivisterne ikke "at blive anholdt eller banket" af politiet.

Politiet er mødt talstærkt frem på Christianshavns Torv. Og politiet ønsker dialog med aktivisterne, siger talsmanden Rasmus Skovsgaard.
- Der er betjente i gule veste for at markere, at vi ønsker dialog. Vi har delt flyers ud om, at det er ulovligt at gå ind på grunden og at det kan give en bøde eller fængsel i op til seks måneder, så håber vi, aktivisterne vil tænke sig om, siger Rasmus Skovsgaard.
Demonstrationstoget går fra Christianshavns Torv ad Prinsessegade, forbi Christiania og ud til Refshalevej, der er nabo til fristaden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik