30-årig anholdt for rufferi til 10 mio. kr.

Tre brasilianske prostituerede og en 30-årig kvinde fra Mozambique blev anholdt, da Københavns politi i formiddags stormede bordellet 'Hot Latinas' i Vanløse, skriver ekstrabladet.dk.

Den 30-årige sigtes for omfattende rufferi og hun fremstilles torsdag i Frederiksberg dommervagt med krav om varetægtsfængsling.

- Vi mener, at hun de seneste to-tre år har tjent omkring 10 mio. kr. på en lang række kvinders prostitution, siger efterforskningsleder René Hansen til ekstrabladet.dk.

Politiet har under efterforskningen konstateret, at den 30-årige 'bordel-mutter' fra Mozambique i sydøstafrika fik mange 'ansøgninger' fra brasilianske kvinder via internettet om at arbejde i Danmark.

- Der har tilsyneladende ikke været tale om menneskehandel. Kvinderne har selv søgt om at komme til Danmark, fordi de tjener bedre hér end for eksempel i Spanien, siger René Hansen til ekstrabladet.dk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik