30-årige Martin kommet igen efter efterlysning

En 30-årig mand efterlyses af politiet.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Københavns Vestegns Politi oplyser på Twitter, at Martin er kommet hjem igen 

Københavns Vestegns Politi efterlyste fredag aften en 30-årig mand ved navn Martin.

Han forlod en villa i Rødovre i nedtrykt tilstand torsdag aften omkring midnat. Siden har hans familie ikke set ham.

Københavns Vestegns Politi vil meget gerne høre fra folk, der kan have set Martin hvor som helst. For lige nu har politiet ikke nogen steder at gå efter, fortæller Søren Enemark, vagtchef hos Københavns Vestegns Politi:

- Det eneste, vi ved, er, at han er gået fra en villa i Rødovre, men vi har ingen idé om, hvor han er gået hen.Vi er meget interesseret i al den information, vi kan få fra folk, der kan have set ham. Han har ikke haft en mobiltelefon på sig, og det gør det meget svært for os at finde ham, siger Søren Enemark til TV 2 Lorry. 

Har du set Martin, så kontakt Københavns Vestegns Politi på telefonnummer 114.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret