De fleste af os bærer rundt på dem. Men det er langtfra alle, der ved, hvordan man spotter, om pengesedlerne i ens tegnedreng er ægte. Og det er netop den viden, eller mangel på samme, som nogle kriminelle forsøger at udnytte til deres fordel.
I øjeblikket jagter Københavns Vestegns Politi en mand, der er mistænkt for at have betalt med falske 1000-kronesedler i supermarkeder på Sjælland.
Ifølge Nationalbanken er forfalskningen af danske pengesedler dog fortsat beskeden, når man ser på det i en international sammenhæng.
Faldende falskmøntneri
Antallet af registrerede falske sedler faldt således fra 1.461 styk i 2015 til 880 styk i 2016. Heraf blev 859 af de registrerede sedler fundet i omløb. De resterende falske sedler findes typisk ved politiransagninger.
Men selvom antallet af falske, danske pengesedler efter alt at dømme er faldende. Så er der altså tilsyneladende stadig personer, der hellere ’trykke’ deres egne penge i stedet for tjene dem på ærlig og hæderlig vis.
Derfor bringer vi her en guide til, hvordan du kan se, om de penge, du får stukket i hånden er ægte eller ej.
Der er en række sikkerhedselementer på de danske sedler, som gør dem svære at forfalske:
- Vinduestråden med bevægeligt bølgemotiv
- hologrammet der reflekterer lyset i forskellige farver
- Vandmærket og den skjulte tråd, som ses, når sedlen holdes op mod lyset
Sådan gør du:
1. Kig: De danske sedler er udstyret med en hel række sikkerhedselementer. Kig derfor efter, om sedlerne har både vandmærke, vinduestråd, vandmærke og skjult tråd. Vandmærket og den skjulte tråd kan ses, når sedlen holdes op mod lyset.
2. Vip: Flere af sikkerhedselementerne virker først, når de vippes eller ses fra siden. Det gælder blandt andet vinduestråden, der har bølgemønster, der bevæger sig, når sedlen vippes fra side til side. På samme måde reflekterer hologrammet lyset i forskellige farver.
3. Føl: De danske sedler er lavet af en speciel type bomuldspapir, der er langt stærkere end almindeligt skrivepapir. Er sedlen falsk, vil man derfor typisk kunne mærke det på papiret, som føles anderledes.
Strafferammen for falskmøntneri er på 12 års fængsel, hvilket er en af straffelovens højeste strafferammer.
Kilde: Nationalbanken, Berlingske
