3-årige Jakob mistede næsten tæerne: Nu advarer mor strandgæster

Katja Kafling Wichmanns søn brændte fødderne så voldsomt på nedgravede gløder, at han nær havde mistet tæerne. Nu sender hun et vigtigt budskab ud til sommergæsterne.

I bunden af artiklen viser vi et voldsomt billede af Jakobs fødder fra dagen efter ulykken. Det ikke er for sarte sjæle.

Den 25. august 2013 er en dag, der står mejslet ind i Katja Kafling Wichmanns hukommelse.

Hun, hendes mand og deres to sønner var taget til Veddelev lidt uden for Roskilde for at soppe og lege på legepladsen, som de havde gjort så mange gange før.

quote Det kostede et års indlæggelser, store fysiske smerter og en lang genoptræning. For slet ikke at tale om, hvad det gjorde ved vores alle sammens hjerter. Så husk det nu: Ild slukkes med vand - og ikke med sand.

Katja Kafling Wichmann

Men pludselig skiftede stemningen brat.

- Min 3-årige søn Jakob løb rundt med bare fødder sammen med de andre børn. Foran lege pladsen løb han igennem noget sand, og så kan jeg se, at han pludselig bliver stående og begynder at skrige. Man kan se, at hans hud på fødderne begynder at skralde af, siger hun. 

Jakob havde trådt i et gammelt bål, som nogle havde dækket til med sand. Hvis man lægger sand oven på gløder, slukkes de ikke, men bliver som en ovn.

Familien gik igennem et års smertemareridt, hvor Jakobs hudløse fødder skulle hele og komme til sig selv igen. Nu råber Katja Kafling Wichmann, der arbejder som journalist og vært på TV Øst, op på sin Facebook-side, hvor hun har delt et billede af sin søns arrede fødder fra i dag - fire år efter. 

Sådan ser Jakobs fødder ud i dag. Han må leve med arrene som et minde om ulykken.
Sådan ser Jakobs fødder ud i dag. Han må leve med arrene som et minde om ulykken.
Foto: Privatfoto

"Han har det - trods ar - godt i dag, og er en glad 7-årig med styr på motorik og fysik. Men det kunne meget vel være endt anderledes. Og det kostede et års indlæggelser, store fysiske smerter og en lang genoptræning. For slet ikke at tale om, hvad det gjorde ved vores alle sammens hjerter. SÅ HUSK DET NU: ILD SLUKKES MED VAND - og ikke med sand", skriver hun på Facebook. 

Så mange kommer til skade med griller

  • Beredskaberne i hele landet kører hvert år med udrykning 100 gange på grund af uheld med grill.
  • Beredskabsstyrelsen anslår, at 500 kommer til skade i forbindelse med grill om året.
  • Det vides ikke, hvor mange, der kommer til skade på grund af nedgravet kul, fordi det ikke registreres på hospitalerne.
  • Man advarer mod at grave engangsgriller ned i sandet "for andre ved ikke, at den er der og kan få slemme forbrændinger, hvis de træder ned i grillen"
Kilde: Beredskabsstyrelsn

Mistede nær tæerne

Heldigvis handlede Katjas mand, der er gammel førstehjælpsredder, hurtigt, da Jakob brændte sig. Han spurtede ned til fjorden, hvor han kølede Jakobs hudløse fødder i vandet.

Nogle tilkaldte en ambulance, og mens de skyndte sig mod hospitalet, pøsede de vand over den tre-åriges lasede fødder.

- Jeg var i chok. Jeg forstod, at han havde trådt i noget ild, men jeg kunne slet ikke overskue det. Man er lammet, når der sker ens barn noget, siger hun. 

På hospitalet kom Jakob ind i et bruserum, hvor hans fødder forsat blev kølet med vand, mens han bare skreg og skreg. Ingen af de normale tricks hjalp for at få ham til at falde til ro - for det gjorde bare så ondt.

- På et tidspunkt kommer en reservelæge ind for at sige, at de bliver nødt til at forberede mig på, at det ikke er sikkert, at de kan få liv i fire af de små tæer igen. Så besvimer jeg siddende, da det går op for mig, at det her kan gøre ham invalid, siger hun.

Et år i et smertehelvede

De dygtige læger formåede at redde Jakobs tæer, men der ventede et år med flere operationer, mens huden voksede sammen. I starten skulle hans forbinding skiftes hver dag - og hver gang var det forbundet med en smerte uden lige den den 3-årige.

- Hver gang var det jo 45 minutters skrigen. Det var så smertefuldt, at jeg bare måtte sige til ham, at han kunne råbe, alt hvad han ville og bide i min arm. Det var det eneste at gøre, siger Katja Kafling Wichmann.

Sådan så Jakobs fod ud ni uger efter ulykken.
Sådan så Jakobs fod ud ni uger efter ulykken.
Foto: Privatfoto

Lægerne tog hud fra hans højre lår og fra hans venstre lyske for at redde hans fødder.

- Han måtte ikke få sol efterfølgende. Så han måtte bade i våddragt, og på et tidspunkt var han løbet ud i gummistøvler og bar røv, fordi selvom han var så lille, vidste han godt, at der ikke måtte komme sol på.

Folk skal lære Katjas barnelærdom

Sådan behandler du et brandsår

  • Fjern den skadede person fra varmekilde.
  • Afkøling eller skylning fjerner varme og hindrer eller mindsker forbrændingens udbredelse.
  • Man bør skylle med lunkent vand og ikke isvand, da  det kan udbrede forbrændingen. Der bør kun køles på det forbrændte område, så resten af kroppen ikke nedkøles.
  • Hvis brandsåret er større end få centimeter, bør du kontakte hospitalet.

I dag godt fire år efter er det kun arrene, der vidner om det forfærdelige år.

- Han er ikke mærket med det i dag. Når de er så små, er det psykisk nådigt med sådan en ulykke. Der er mere os. Da der var gået et år, kunne jeg ikke forstå, hvorfor jeg var så smadret hele tiden. Det var nok fordi, jeg i et år var i konstant alarmberedskab, siger hun.

Hvert år bliver hun mindet om Jakobs ulykke, når hun igen og igen læser om folk, der er kommet ud for det samme. I sidste uge skrev TV 2 Lorry om Christian Justesen, der forbrændte fødderne på begravede grillkul på Amager Strandpark.

- Jeg læser om det her hvert år, og hver gang jeg fortæller om det, sidder der mennesker og og tænker, "gud, må man ikke putte sand på kul. Jeg har det med som barnelærdom, men det er åbenbart ikke alle, der ved det. Og det er jo det nemmeste at slukke grillen med vand, for folk sidder jo ofte tæt ved vandet og griller, siger hun.

- Det var fuldstændig unødvendigt, men det fik nogle kæmpe konsekvenser. Godt det endte lykkeligt, siger hun.

Vi viser her nogle billeder af Jakobs forbrændte fødder.

Billederne er ikke for sarte sjæle, men var har valgt at vise, det for at sætte fokus på problemet.

Her ses Jakobs fødder et halv år efter ulykken: 

 
 
Foto: Privatfoto

Her ses Jakobs fod dagen efter ulykken:

 
 
Foto: Privatfoto

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik