29-årig polak er stukket ned med køkkenkniv i Tingbjerg

To polske beboere i et bofællesskab kom fredag aften op at toppes. En 29-årig mand blev stukket tre gange.

En 29-årig polsk mand er nu uden for livsfare, efter at han fredag aften blev stukket ned med en køkkenkniv i en lejlighed i Tingbjerg ved København, oplyser den centrale efterforskningsleder Henrik Vedel, Københavns Politi. Skænderiet opstod i et polsk bofællesskab, hvor der blandt andet bor håndværkere.

- To af dem kommer op at skændes. Motivet og hvad det er, de skændes om, er i øjeblikket ukendt. I hvert fald ender det med, at den forurettede, der er 29 år, bliver tildelt tre stik med en kniv. Det ene stik i brystet, ét i ryggen og ét i låret.

Der er formentlig tale om en brødkniv, som blev brugt som gerningsvåben, oplyser efterforskningslederen.

Den 29-årige mands tilstand beskrives natten til lørdag som stabil.

- Den anden mand er 27 år, som vi anholder og mistænker for drabsforsøget, siger efterforskningslederen.

Der har også været en tredje mand på stedet, som i øjeblikket bliver afhørt af politiet, der ikke mener, at han har været direkte involveret i knivstikkeriet. Alle tre personer boede på adressen i Tingbjerg.

Den 27-årige polak blev i et grundlovsforhør lørdag varetægtsfængslet i 23 dage, oplyser Københavns Politi.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Skyderi i Brønshøj

Skud og knivstik i nat: To mænd bragt på hospitalet - fem kræves fængslet

Nivå Havn

Helikopter finder livløs mand i vandet ud for Nivå Havn

Nivå Havn

Beredskab indstiller eftersøgning af mand ved Nivå Havn

ok1111

OK udlover dusør efter flere dieseltyverier

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere