27-årig overfaldet hos sine forældre

En 27-årig mand fra Helsingør blev i nat overrasket af to maskerede personer, som tildelte ham flere slag og spark samt truede med at slå ham ihjel, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Overfaldet skete klokken 00.10, hvor mand sov i stuen hos sine forældre på Hellebækvej i Helsingør, da det pludselig bankede på døren. Udenfor stod to mænd iført elefanthuer, og de skubbede ham bagover ind i gangen, hvor de derefter slog og sparkede ham utallige gange over hele kroppen og i hovedet.
- Den ene udtalte, at han ville slå ham ihjel, oplyser Susanne Philipson til Frederiksborg Amts Avis. Susanne Philipson er vagtchef ved Nordsjællands Politi.
De to personer forsvandt efterfølgende igen, og det lykkedes ikke flere politipatruljer og politihunde at opspore dem efterfølgende. Den ene gerningsmand er cirka to meter høj, mens den anden er 1,70 meter høj. Offeret mener ikke selv, at han har nogle fjender, og politiet leder derfor fortsat efter et motiv til overfaldet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik