27-årig anholdt for skuddrab på Vestegnen

En 27-årig mand er blevet anholdt og sigtet for manddrab.

En 27-årig mand er blevet anholdt og sigtet for manddrab, efter en 21-årig mand torsdag blev indbragt til Glostrup Hospital med et skudsår i overkroppen og kort efter afgik ved døden.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har tidligere oplyst, at det var et fuldgyldigt medlem af en rockerklub, der afleverede den døende mand på sygehuset. Også en bror til ofret var med i bilen, skriver Ritzau.

Politiet har fredag oplyst, at videoovervågning på sygehuset har vist, at en tredje mand var med til at aflevere den døende mand.

Der er ikke oplysninger om, hvem denne mand er. Derfor vides det ikke, om det er en af de tre mænd fra sygehuset.

Den 27-årige vil søndag blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup, hvor anklagemyndigheden vil have ham varetægtsfængslet.

Her vil anklagemyndigheden bede om lukke døre, oplyser politiet.

Politiet mener, at drabet er foregået omkring klokken 21 torsdag aften, og at gerningsstedet kan være et industriområde ved Kirkebjerg Parkvej i Brøndby.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik