27-årig amok med lægtehammer: Sådan har ofrene det nu

To mænd svæver stadig mellem liv og død, mens en ældre kvinde kæmper med ar på sjælen, efter en 27-årig mand gik amok i Nordsjælland.

Fem mennesker blev overfaldet og traumatiseret, da en 27-årig tømrerlærling torsdag d. 30. juni gik amok med en lægtehammer tre forskellige steder i Nordsjælland.

Læs også: To i livsfare efter 27-årig gik bersærk i Nordsjælland

10 dage senere er en 51-årig og en 55-årig håndværker fortsat i kritisk tilstand på Rigshospitalet, mens en 66-årig kvinde kæmper med de psykiske efterdønninger af et voldsomt overfald i Uvelse. 

Det oplyser Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

Klik her for at se flere billeder fra Local Eyes

De to håndværkere blev uden varsel overfaldet, mens de arbejdede sammen med den 27-årige på en byggeplads på Christian Boecks Vej i Fredensborg. Mændene har siden svævet mellem liv og død i respirator på Rigshospitalet.

En tredje håndværker var også til stede på byggepladsen, da den 27-årige lærling gik amok, men han slap fra episoden uden alvorlige skader. 

Kort efter de første overfald på byggepladsen blev en 40-årig mand angrebet på Mågevej i Fredensborg. Han blev efterfølgende indlagt på hospitalet, men er 10 dage efter mødet med den 27-årige og hans lægtehammer i bedring, oplyser efterforskningleder Henrik Gunst fra Nordsjællands Politi.

I Uvelse rev den 27-årige mand en 66-årig kvinde ud af sin bil og slog hende i hovedet med hammeren, inden han stjal hendes bil.

- Hun er fysisk i bedring og har, så vidt jeg ved, været hjemme i weekenden. Men jeg understreger, at hun er i fysisk bedring. Der er ikke noget at sige til, at en person, der bliver udsat for den slags, får sig nogle ar på sjælen, siger efterforskningleder Henrik Gunst til TV 2 Lorry. 

Den 27-åriges bersærkergang i Nordsjælland endte med, at han med politiet i hælene kørte galt på Hørup Skovvej ved Slangerup. 

Den 27-årige blev tirsdag varetægtsfænglset i fire uger. Han var dog ikke i stand til at sige noget i forbindelse med grundslovsforhøret. Den 27-årig er nu anbragt på en psykiatrisk afdeling.

Ifølge flere medier var den 27-årige dybt psykotisk, da han gik amok i Nordsjælland. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik