25-årig anholdt for brutalt hjemmerøveri i Køge

Et ægtepar blev bagbundet og slået under et hjemmerøveri i Køge. Nu er en 25-årig mand anholdt.

Midt- og Vestsjællands Politi har tirsdag morgen anholdt en 25-årig mand i Nordsjælland i en sag om et groft hjemmerøveri mod et ældre ægtepar i Køge 2. oktober.

Han mistænkes for at være den ene af to gerningsmænd, der ved midnatstid overmandede et ældre ægtepar i deres soveværelse beliggende ovenpå en bilforretning på Industrivej i Køge.

- Røveriet var meget voldsomt i udførelsen, hvor ægteparret blev bagbundet og tildelt et utal af slag i ansigt og på kroppen af de to bevæbnede gerningsmænd, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politiet ønsker i øjeblikket ikke at oplyse yderligere omkring den anholdte, hvordan han forholder sig til sigtelsen eller efterforskningen.

Den 25-årige mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde tirsdag klokken 13.

Anklagemyndigheden vil forsøge at få grundlovsforhøret holdt for lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning af sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik