25 personer blev onsdag morgen anholdt af Københavns Politi under en ransagning af 10 adresser.
Det oplyser politiet på et pressemøde ondag morgen klokken ni.
Vi kan ikke acceptere uroligheder, og vi kan ikke accepetere, at politipersonale udsættes for fare, når de passer på danskerne, og når de passer deres arbejde.
Flere af de anholdte sigtes for vold mod tjenestemand, grov vold, alvorlige forstyrrelser af den offentlige ro og orden og hærværk i forbindelse med demonstration for 10-årsdagen for rydningen af Ungdomshuset den 1. marts.
Politiet oprettet en særlig efterforskningsgruppe, der har set video-materiale igennem fra demonstration, og man har derigennem fundet materiale til at identificere mulige gerningsmændene bag vold og hærværk.
- Vi sender et klart signal om, at vi under ingen omstændigheder vil stå model til det her. Hvis man begår vold mod politipersonale, så kan man forvente, at det tages meget alvorligt i politiet. Vi kan ikke acceptere uroligheder, og vi kan ikke accepetere, at politipersonale udsættes for fare, når de passer på danskerne, og når de passer deres arbejde, siger politiinspektør ved Københavns Politi, Mikael Wern på pressemødet.
Se pressemødet her:
Artiklen fortsætter under videoen.
Kollektiv stod for flest anholdelser
Størstedelen af de anholdte er mellem 15 og 25 år.
På kollektivet Bumzen på Baldersgade på Nørrebro blev 17 af de 25 mennesker anholdt ved aktionen, der startede klokken 06.00 i morges.
Her fandt politiet også partisansøm, 100 gasmasker, peberspray og kasteskyts. Derudover undersøges nogle kemikalier, der blev fundet i huset.
De resterende otte blev anholdt på andre adresser.
Bumzen er kendt for at være venstreradikalt kollektiv, der også ved tidligere lejligheder har været ransaget af politiet.
Ni af de anholdte forventes fremstillet i grundlovsforhør, hvor der formentlig vil være lukkede døre i følge politiet
Sådan så det ud under demonstrationen den 1. marts:
Ungdomshus-demo blev voldsommere end forventet
Den 1. marts skulle have foregået fredeligt med omkring 1.000 demonstranter, men det blev ikke tilfældet.
Flere demonstranter hærgede Nørrebrogade med graffiti, og der blev kastet sten mod politibiler, tændt romerlys og begået hærværk mod banker og butikker.
Urolighederne medførte ni anholdelser, hvoraf fire af dem handlede om vold mod tjenestemand. Dengang lød det, at der kunne komme yderligere sigtelser, når politiet havde haft tid til at gennemgå videomaterialet fra de københavnske optøjer.
Nørrebro Handelsforening vurderede, at der kom skader for flere millioner kroner under demonstrationen.
Urolighederne fyldte meget i de efterfølgende dage, og flere politikere truede med at fjerne støtten til ungdomshuset. Selv statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kom med en reaktion.
- Det synes jeg på ingen måder godt om. Jeg var faktisk lidt rystet over det og tænkte, at det var en genudsendelse af et Danmark, som jeg slet ikke kender, sagde statsministeren.
Skærpet straf for vold mod politi
Mikael Wern fortæller, at man har valgt at bruge mulighederne i den nye såkaldte "respektpakke", som tidligere justitsminister Søren Pind (V) i december 2016 fik vedtaget i Folketinget.
Pakken skærper straffene for sager, hvor der udøves vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste i forbindelse med uroligheder.
Herudover gør de nye regler det muligt at sigte og siden straffe de måske få personer, der har anstiftet til opløb og vold for alle materielle skader, som urolighederne har medført.
- Vi har haft stor fokus på "respektpakken" og de nye redskaber, vi har fået med ændringerne i straffeloven, siger Mikael Wern.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skriver på Twitter: "Godt at politiet fortsætter oprydningen efter de vanvittige optøjer på Nørrebro"