Udenfor den lille københavnerlejlighed ved siden af dørmåtten og alle løbeskoene står en køleboks.
Den giver indtryk af, at 25-årige Mads Tærsbøll om et øjeblik kommer ud af døren på vej på picnic, men i virkeligheden er den røde kasse med det hvide låg fast inventar i opgangen.
Det er nemlig her, han op til fem gange om ugen møjsommeligt pakker sin sunde afføring ned, inden den bliver afhentet af privathospitalet Aleris-Hamlet.
Sluger 25 afføringstabletter
For Mads Tærsbøll er det blevet ren rutine at donere sin afføring, og han tænker ikke over, at andre måske vil vrænge på næsen af det.
Det samme gælder 32-årige Anders Bachmann. Han starter morgenen med at sluge 25 tabletter med bakterier fra afføringsdonorer som Mads Tærsbøll.
- Det skal ses i det perspektiv, at jeg i 14 år har lidt af blødende tyktarmsbetændelse. Sygdommen svinger, men i perioder med udbrud kan jeg have blodig diarre op til 20 gang om dagen. Det hæmmer en socialt og arbejdsmæssigt, og man er villig til at prøve hvad som helst, fortæller han i 'Go' morgen Danmark' fredag, hvor han og donoren Mads Tærsbøll mødes for første gang.
En blandt tusind
Afføringsdonation er ret sjælden, da det stiller store krav til donoren.
Der må blandt andet ikke være sygdom i familien, man skal spise sundt, motionere, få masser af søvn og undgå sukker, alkohol og stress.
Det gør Mads Tærsbøll. Han er eliteløber, tilbagelægger 25 kilometer i løbesko om dagen og satser på at komme til OL i Tokyo i 2020.
Han var derfor heldig at blive udvalgt som en af blot tre brugbare afføringsdonorer, selvom tusind personer meldte sig og blev screenet.
- Jeg har altid gerne ville være bloddonor. Men når jeg løber på højt plan, er det ikke godt at donere blod, så da jeg hørte om afføringsdonation, meldte jeg mig. Det mister jeg intet ved. Det er jo alligevel noget, jeg skal af med, om man så må sige, griner Mads Tærsbøll.
Kan have effekt på alt fra tarm til autisme
Den afføring, han donerer, bliver lige nu brugt mest i forsøgsordninger og til forskningsprojekter.
Den kan potentielt afhjælpe en lang række sygdomme, der menes at have forbindelse til tarmfloraen. Men virkningerne er ikke undersøgt tilstrækkeligt til, at behandlingen er udbredt endnu.
- Det ser blandt andet ud til at have en god effekt på tarmsygdomme, diabetes, hjertekarsygdomme, autisme og flere psykiske sygdomme, forklarer Alice Højer, overlæge ved privathospitalet Aleris-Hamlet og tilføjer, at der er stor forskningsinteresse for området, og derfor er mange forsøg igang lige nu.
Rask på ti dage
Det var netop et forsøg, der i foråret betød, at Anders Bachmann mærkede bedring i sin blødende tarmbetændelse for første gang i 14 år.
- Det var helt fantastisk efter så mange år at få noget, der kunne hjælpe mig, og som endda ikke ser ud til at have bivirkninger, siger Anders Bachmann.
Allerede ti dage efter han begyndte at tage tabletter med bakterier fra afføringsdonorer, var det slut med de mange ubehagelige toiletbesøg.
- Det har gjort en verden til forskel. Sygdommen fyldte meget, så det er helt fantastisk at kunne leve som et normalt menneske igen og deltage i ting på lige vilkår med andre, siger Anders Bachmann.
- Det er bare skønt at gøre en forskel
Hans historie er nok til, at Mads Tærsbøll vil fortsætte med at fylde den røde køleboks i opgangen fem dage om ugen. En gerning der giver ham 200 kroner per donation.
- Det er et godt supplement til min SU, men da jeg meldte mig, vidste jeg slet ikke, at det gav noget, så jeg ville også gøre det gratis, siger han.
Han lever et sundt liv som elitesportsudøver, så det er kun meget få ting, han har lavet om på for at blive donor.
Det største afsavn er dåsemad, især makrel, som han har fået besked på at undgå. Men det glemmer han nemt, nu hvor han sidder ved siden af en af modtagerne.
- Det er bare skønt at gøre en forskel og møde Anders og få sat ansigt på, hvem man hjælper, siger Mads Tærsbøll.
