En 24-årig mand er blevet sigtet for at have voldtaget en kvinde i Sandholmlejren i Birkerød.
Voldtægten er angiveligt fundet sted indendørs i lejren kort før midnat tirsdag.
Røde Kors ringede til politiet om forbrydelsen natten til onsdag.
Manden fremstilles klokken 13.30 onsdag i grundlovsforhør i Retten i Hillerød.
Kvinden er lidt ældre end manden. Begge er udenlandske statsborgere.
Under den første afhøring har den 24-årige mand nægtet sig skyldig, oplyser Kent Rømer fra Nordsjællands Politi til Ritzau.
Han ønsker ikke på nuværende tidspunkt at oplyse, om manden og kvinden kendte hinanden inden den påståede voldtægt.