23 sjællændere fik salmonella - medisterpølse under mistanke

Det startede i midten af oktober. Folk blev syge.

Og da de blev undersøgt, blev det konstateret, at de led af Salmonella monofasisk Typhimurium - en type salmonella, der kan være svært at behandle, fordi den er reststent over for flere typer antibiotika. I alt står myndighedrne med 43 tilfælde på landsplan. 13 er fra hovedstadsområdet - 10 kommer fra det øvrige Sjælland.

Og når den slags sger bliver registreret, så indleder Statens Serum Institut en jagt på smittekilden. Det er en kompliceret opgave - men de er nu nået så langt, at den hovedmistænke i sagen er en medisterpølse.

Pølsen har skylden

Instituttet foræller på sin hjemmeside, at der er gennemført en større case-kontrolundersøgelse for at finde smittekilden til udbruddet. Patienterne spurgt om, hvorvidt de havde spist visse risiko-fødevarer ugen op til de blev syge og disse svar blev sammenlignet med svar fra raske danskere med samme køn og alder og som boede i samme kommune som de syge.

Her indgik 21 patienter og 67 raske kontrolpersoner. Undersøgelsen peger på, at der er en sammenhæng mellem sygdomstilfældene og at have spist medisterpølse. Det er ikke alle patienterne, der har spist medisterpølse. Derfor antages det fortsat, at der også kan være andet svinekød, der er forurenet med salmonella.

Husk at gennemstege svinekød

Den hyppigste kilde til infektioner med Salmonella monofasisk Typhimurium hos mennesker er fersk svinekød eller pålæg lavet af svinekød. Salmonellainfektionen kan opstå, hvis kødet ikke gennemsteges, eller hvis saft fra svinekødet kommer i kontakt med andre fødevarer, som ikke varmebehandles under tilberedningen i køkkenet. Det er derfor vigtigt at gennemstege kød og holde det adskilt fra spiseklar mad, fx salat. Smitte fra fødevarer kan således forebygges ved at overholde generelle råd om god køkkenhygiejne.

I forbindelse med salmonella er det vigtigt, at de smittede ikke får smittet andre - det kaldes sekundær smitte. Det forebygges ved håndvask i forbindelse med madlavning, efter toiletbesøg o.s.v.

Seneste udbrud af samme type fandt sted i 2014. Da blev 25 personer syge.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik