220 foreninger tilmeldt - skynd dig, du kan nå det endnu

På mandag er sidste frist for at melde din forening til Fantastiske Foreninger.

Foreningslivet blomstrer i hovedstadsregionen og der er noget for alle aldersgrupper og interesseområder. TV 2Lorry har igennem de seneste uger modtaget mere end 220 tilmeldinger til projektet Fantastiske Foreninger, hvor alle stiftede foreninger i TV 2 Lorrys sendeområde har chancen for at vinde titlen som Årets Fantastiske Forening og Lokale og Anlægsfondens pris på 100.000 kroner.

Der er mountainbike-, kano-, ride-og rulleskøjteklubber. Der er koncert-, foto-, vinterbaderforeninger og mange, mange andre. En rig buket af alt det folk i hovedstadsregionen interesserer sig for. Der bliver brugt en masse frivillige kræfter i vores område for at danne fællesskaber, hvor folk kommer hinanden ved.

Det er netop de fællesskaber TV 2 Lorry og Lokale og Anlægsfonden vil hylde med Fantastiske Foreninger.

Sidste frist for at tilmelde sig Fantastiske Foreninger er på mandag d. 24. april. Herefter vil en jury bestående af bokseren Sarah Mahfoud, tv-vært Sisse Fisker, direktør i Lokale og Anlægsfonden Esben Danielsen og direktør for TV 2 Lorry Morten Kjær Petersen udpege i alt 20 foreninger, som går videre. Der vil blive produceret små portrætter af de 20 udvalgte, og disse film vil fra august være tilgængelige for alle på tv2lorry.dk og vil blive vist på tv-kanalen Lorry+. Når filmene er offentliggjort er det brugere der stemmer om, hvem der skal vinde de 100.000 kroner og prisen som Årets Fantastiske Forening.

Tilmeld din forening her


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik