22-årig stukket med kniv: Politiet søger vidner

En ung mand blev ifølge eget udsagn jagtet af to mænd, inden han blev stukket med kniv i Vallensbæk.

En 22-årig mand er indlagt på Rigshospitalets Traumecenter, efter at han natten til søndag blev stukket med kniv i Vallensbæk.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry.

Den 22-årige blev stukket i låret i Vejlegårdsparken.

 
 
Foto: Jan Schmock / alarm112danmark.dk

Den unge mand har fortalt, at han inden knivstikkeriet blev jagtet af to mænd, men ellers er han ikke så meddelsom, oplyser politiet. Han er uden for livsfare.

Politiet kender søndag morgen ikke motivet til overfaldet, ligesom der endnu er ikke er anholdt nogen i sagen.

Ifølge Ekstra Bladet kunne man tidligt søndag morgen se blodspor over 30-40 meter fra en opgang og over til en parkeringsplads.

TV 2 Lorry har også fået tilsendt billeder, der viser, at offeret har blødt på en parkeringsplads. 

 
 
Foto: Jan Schmock / alarm112danmark.dk

Københavns Vestegns Politi leder efter vidner, der har været tæt ved gerningstedet på Vejlegårdsvej i Vallensbæk. Hvis du mener, du har oplysninger, der kan hjælpe politiet i sagen, kan du kontakte politiet på 114. 

Politiet fik en anmeldelse om knivstikkeriet kort før klokken 3.30 i nat. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik