Foto: Local Eyes

22-årig forbliver varetægtsfængslet efter bådbrand

En 22-årige mand, der er mistænkt for at stå bag en bådbrand i Roskilde fjord, forbliver varetægtsfængslet.

Den 22-årige mands varetægtsfængsling udløb fredag den 10. november, men varetægtsfængslingen er nu blevet forlænget.

 - Vi kan bekræfte, at den 22-årige fortsat er varetægtsfængslet, da der stadig er begrundet mistanke om, at han er skyldig i brandstiftelse, siger efterforskningslever ved Nordsjællands Politi Kenneth Støvhase til Frederiksborg Amts Avis. 

Læs også 24-årig mand savnet: Borgere har startet egen eftersøgning

Den 22-årige blev anholdt efter en bådbrand i Roskilde Fjord den 14. oktober, hvor han og en 24-årig ven hoppede over bord. Den 22-årige reddede sig i land, men vennen kom aldrig i land.

Han blev senere fundet død. Nordsjællands Politi oplyser, at en foreløbig konklusion på obduktionen lyder, at den 24-årige døde som følge af drukning. 

Den 22-årige mand blev efter branden anholdt og dernæst løsladt af byretten. Løsladelsen blev dog omstødt af Østre landsret, der besluttede at manden skulle varetægtsfængsles. 

Læs også Kamp om borgmesterpost i Frederikssund: Alle peger på sig selv