Foto: TV2/Lorry

21-årig vinder opfinderpræmie

En 21-årig iværksætter fra København har vundet en landsdækkende idé-konkurrence om at mindske vandskader.

Hans opfindelse er en særlig membran, der kan installeres på døre og vinduer, og dermed forhindre vand i at trænge ind i et hus.

Membranen blev præsenteret til en åben opfinder-workshop i november, og i dag fik den unge mand så sin præmie.

Baggrunden for idékonkurrencen er, at hver sjette danske husstand blev ramt af en vandskade forrige år.