21-årig tiltalt i Tyskland: Planlagde terrorangreb i København

Statsanklager mener at have bevis for, at terrortiltalt selv havde til hensigt at udløse bombe i København.

Selv hævder han, at han bare ville hjælpe Islamisk Stat, men at han ikke selv havde tænkt sig at spille en aktiv rolle i en planlagt terrorhandling.

quote Jeg beder Gud om at tage mig til sig og betragte mig som martyr.

21-årig syrisk flygtning

Statsanklageren for delstatspolitiet i Baden-Württemberg er dog af en anden opfattelse.

Derfor er en nu 21-årig syrisk flygtning ved landsretten i den tyske by Ravensburg tiltalt for selv at ville have gennemført et bombeangreb i København sidste år, skriver Ritzau.

Sagen bygger blandt andet på materiale, som er fundet i en mobiltelefon, der tilhørte den anklagede.

Den indeholder et afskedsbrev, som er stilet til forskellige ekstremistiske islamiske ledere og forældrene til afsenderen. 

Det er sendt elektronisk samme novemberdag sidste år, som han satte sig i toget mod København med en taske fyldt med blandt andet tændstikker, fyrværkeri og to køkkenknive.

I brevet står der blandt andet:

- Jeg beder Gud om at tage mig til sig og betragte mig som martyr.

Men brevet er ikke skrevet af den tiltalte, hævder han.

- Det er et brev, jeg har opbevaret for en ven, der kæmpede for Islamisk Stat.

- Meningen var, at jeg skulle sende det videre, hvis jeg fik at vide, at han var død, siger han.

Den bekendte skulle være en egypter, der kæmpede i Libyen. Han døde angiveligt i kamp sidste sommer, men nyheden nåede først frem til den tiltalte i oktober. 

Glemte pas

På dommerens spørgsmål om, hvorfor han så lige præcis sendte det videre den dag, hvor han rejste til København, lød svaret:

- Jeg havde fået instrukser om at vente med at sende det, til der var gået en måned efter beskeden om hans død.

Anklageren hæfter sig også ved, at den omtalte mobiltelefon indeholder en opskrift på, hvordan man bygger en bombe.

Nogle af ingredienserne svarer til de genstande, som den anklagede havde på sig, da han blev anholdt.

Afhøringen afslørede også, at det var en forglemmelse, der var skyld i, at han blev stoppet af dansk politi.

Syreren fortalte, at han pludselig fik travlt med at komme af sted, og i skyndingen glemte han sit pas derhjemme.

Det var netop det manglende pas, der i første omgang fik den danske grænsekontrol til at nægte ham indrejse i Danmark.

Herefter blev han anholdt af tysk politi og har været varetægtsfængslet lige siden. 

Her er, hvad vi ved om manden:

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

brand ishøj

Beboer løsladt efter voldsom brand i Ishøj

retten i Roskilde

78-årig dømt for hvidvask af næsten 50 millioner kroner

brand ishøj

Beboere skal genhuses efter brand i Ishøj

Maria-sagen

Politiet leder nu efter forsvundne Maria i skovområde - frygtes dræbt

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere