21-årig dræbte fodgænger med 102 kilometer i timen på Frederiksberg

En 21-årig bilist dræbte en fodgænger med 102 kilometer i timen på Allégade på Frederiksberg, har retten slået fast. Den 21-årige anker dommen.

En ung belist udsatte hensynsløst andre for livsfare, da han en sen aften på Frederiksberg satte farten op til 102 kilometer i timen.

Vanvidskørslen medførte drabet på en 61-årig kvinde, der krydsede gaden, da hun blev ramt af bilen.

Ulykken skete på Allégade på Frederiksberg, hvor man højst må køre 50 kilometer i timen. Derfor har Retten på Frederiksberg idømt den 21-årige mand to års ubetinget fængsel.

 

Retten vurderer, at den 21-årige både var påvirket af alkohol og hash, da han satte sig bag rattet i bilen.

Vanvidskørslen og drabet skete i de sene aftentimer den 30. september, hvor en ambulance hurtigt bragte kvinden til Rigshospitalet. Hendes liv stod dog ikke til at redde. 

Siden dødsulykken har den unge bilist siddet varetægtsfængslet. Ved dommen blev manden desuden frakendt kørekortet i fem år.

Domsmandsretten har i det hele taget fulgt påstandene i anklageskriftet fra Københavns Politi, hvori der står, at kørslen ikke bare var i strid med færdselsloven.

Også straffelovens bestemmelse om at opføre sig så hensynsløst, at andres liv bringes i fare, er overtrådt.

Han ankede på stedet afgørelsen til Østre Landsret.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik