20-årig mand anholdt for skyderi i Husum

Ved et tilfælde fik politibetjente øje på eftersøgt 20-årig i København. Han sigtes for drabsforsøg.

Med anholdelsen af en 20-årig mand mener politiet at være kommet langt med opklaringen af nedskydningen af en anden ung mand i Husum i København 18. marts.

- Han har været eftersøgt et stykke tid, siger vicepolitiinspektør Lau Thygesen fra Københavns Politi.

 

- Nogle vågne kolleger fik øje på ham på Nørrebro og anholdt ham, siger han.

Kort før midnat fik betjentene øje på den eftersøgte, som lørdag fremstilles i grundlovsforhør i Dommervagten.

Tidligere var andre betjente meget tæt på at få fat i den 20-årige, men ved den lejlighed lykkedes det ham at undslippe.

 

I omtalen er skuddene mod den 23-årige i Husum blevet sat i bås med en række andre skyderier mellem bandemedlemmer.

Men denne sag hører ikke til i denne kategori, mener politiet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik