19-årig stukket fem gange med kniv

En 19-årig mand blev lørdag aften overfaldet og stukket med kniv af en større gruppe personer i København.

En 19-årig mand er lørdag aften blevet bragt til hospitalet, efter at han blev stukket med en kniv i København af, hvad politiet betegner som en "større gruppe personer".

Den unge mand er uden for livsfare, siger Københavns Politis central efterforskningsleder Emil Jensen.

- Han er blevet stukket fem gange, lyder det fra efterforskningslederen, der tilføjer, at den 19-årige ikke er kendt af politiet.

Knivstikkeriet fandt sted på Sjælør Boulevard i København omkring klokken 22.30 lørdag aften.

Politiet kender endnu ikke de nærmere omstændigheder omkring knivstikkeriet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik